mandag den 31. december 2007

Godt nytår


Her er så det LO, som jeg nåede at lave til cypercrop den anden dag. Jeg er faktisk overhovedet ikke tilfreds med det. Men tror det er fordi jeg har brugt utroligt meget karton. Det plejer jeg jo slet ikke. Jeg bruger jo normalt tonsvis af mønsterpapir. Synes i hvert fald det ser ret amatøragtigt ud:-) Men historien er bestemt en, der skulle scrappes. Benjamin er bare så vild med Sigurd, og han leger ham rigtigt tit. Bemærk lige min lille isbjørn, som jeg har lavet på min xyron personalcutter. Den var med i en af de bøger til maskinen, som jeg fik i julegave.

Nå men ville sådanset bare lige ønske jer allesammen et rigtigt godt nytår. Tak for alle jeres søde kommentarer i det gamle år. Håber I vil skrive rigtigt mange til næste år også. Jeg nyder i hvert fald at surfe rundt at besøge jeres blogge, og der kommer jo hele tiden nye til :-)

Håber I allesammen kommer ind i det nye år med fingre, øjne osv intakte.
Ragna

fredag den 28. december 2007

Tak for en dejlig travlt dag

I dag har Marianne og jeg afholdt cypercrop på www.thescrapcat.forumup.dk og det har været en rigtig travlt men skøn dag. De første 6 timer tilbragte Marianne og jeg sammen med vores scrapsager og børn hjemme hos mig. Det var super hyggeligt, og ungerne var så søde. Resten af arrangementet forgik samtalen over messenger. Vi har haft det rigtigt sjovt med at finde på udfordringer, som vi selv synes var lidt anderledes:-) Og piger på forum har taget imod over alt forventning. På nuværende tidspunkt er der lavet ikke mindre end 61 bidrag, og der er stadigvæk 2 timers arbejdstid. Skulle der tikke et bidrag ind 15 min over 24, så er dommeren nu nok heller ikke alt for streng:-) Jeg synes det har været en fantastisk dag. Det er så skønt, når I allesammen er aktive på forum, så får folk nemlig også lyst til at kigge forbi.

Selv fik jeg kun lavet 1 bidrag. Men der har også været nok at se til med lodder osv. Billedet blev taget ret sent, så jeg forsøger at tage et bedre til jer i morgen:-)

Tusind tak for en dejlig dag piger
Håber vi kan gøre det igen en anden gang
Ragna

torsdag den 27. december 2007

Faldt af i svinget

Jeg nåede ikke med helt til den 24 i "Christmas countdown". Glemte det faktisk helt, da Rene fik ferie, og vi for første gang i rigtig lang tid var samlet uden sygdom i blandt os. Vi hyggede os rigtigt de sidste dage op mod jul med at gøre de sidte ting klar. Juleaften fik jeg meget overraskende følgende to scrapgaver:


Det er to bøger til den xyron personal cutter, som jeg fik af Rene og drengene i julegave - et par måneder før tid:-) Men der var også en skøn scrapoverraskelse under træet. I løbet af december måned, har min lillesøster flere gange ringet fra forskellige butikker, hvor hun spurgte efter scrapbøger til min xyron eller andre scrapsager. Svaret var altid, at det havde de altså ikke. Men Mille blev hårdnakket ved med at lede, og hun har været vidt omkring, dog uden af finde det ønskede. Under juletræet lå der derfor et hjemmelavet gavekort "Til verdens bedste storesøster, for med at det scrappelappe du gør, så får du snart brug for nye materialer". Der var også en lang tekst i det vedlagte brev, som jeg måtte fælde et par tårer over. Ved ikke lige, hvad det er med mig og julen. Men synes altid der er en gave under træet, som jeg lige må flæbe lidt over:-) Det gavekort var i hvert fald årets bedste gave tusind tak Mille.

I morgen er der cyper crop på http://www.thescrapcat.forumup.dk/ Det betyder, at Marianne og Nynne kommer på besøg allerede fra klokken halv 10. Det glæder jeg mig rigtigt meget til. Pigerne på scrapcatforum er rigtigt gode til at skrive indlæg, og det er bare så skønt, at der altid sker noget. Jeg elsker simpelthen det forum, og jeg er super glad for, at Marianne lader mig gøre stort set, hvad jeg har lyst til derinde :-) Endnu engang tak til alle jer, som deltog i julekalenderen, det var så hyggeligt, og selv om jeg skal arbejde næste år, så er jeg klar til at arrangere en ny runde:-)

Hvis du ikke allerede er medlem på http://www.thescrapcat.forumup.dk/ så bliv det i aften. Der er præmier på spil fra 4 forskellige scrapbutikker i morgen. En stor tak skal også lyde til de butikker som støtter op om forummet og arrangementet i morgen.

Kan I have en rigtig god aften
Håber vi ses i cyperspace i morgen
Ragna

fredag den 21. december 2007

LO til konkurrence på thescrapcatforum

Her er så mit bidrag til decemberkonkurrencen på www.thescrapcat.forumup.dk Udfordringen gik på at bruge minimum 4 forskellige ark mønsterpapir, lave en doodlet pil og sværte alle kanter.

Det var et rigtigt sjovt LO at lave...hadede det med pilen, og endte med at lave en Kirsten Gro (= Så smæk da bare noget på") efter utallige forsøg. Jeg har igen været ude i rester (elsker dem). Denne gang er det fra min septemberpakke fra www.sweetpeascraps.com. Men jeg har også haft gang i et par nye ting blandt andet det alfabet, som jeg vandt ved 1 års konkurrencen hos www.li-om-hjoernet.dk og en kridtpen, som jeg købte i samme butik til scrapdag i Skive. Jeg har brugt kridtpennen til kanten rundt om LO'et. Den giver en vildt fed effekt. Men man skal lige vende sig til at bruge den, da man tegner i blinde. Stregen skal nemlig tørre, før man kan se den:-) Inspirationen til LO'et kom fra et LO jeg har set her: http://twopeasinabucket.kaboose.com/pg.asp?cmd=display&layout_id=1057698 kombineret med et andet LO fra et eller andet blad, hvor overskriften var lavet i en farve, som egentligt slet ikke passede til LO'et. Det effekt kunne jeg godt lide, og prøvede den her.

Materialer: Brunt mønsterark med en kirke, tror jeg det er (fra restekassen hos www.li-om-hjoernet.dk), Restepapir fra min månedspakke fra SPS, Chipboardpil (beklædt med endnu en rest købt af thescrapcat), fotoankers, kapsel og pynt fra Pandurohobby, sort zigwriter, hvid chalk pastel zigwriter, grønne skumthickers og rubonalfabet fra MM (Heidiwhite)

Skal til julefrokost på arbejdet i aften, så derfor det tidlige indlæg. Glæder mig til at komme lidt ud ovenpå alt den sygdom:-) Hmm aften og aften, det begynder klokken 15:-)

Vi ses i morgen
Ragna

torsdag den 20. december 2007

Jeg tør godt vise en del af en julegave:-)

Da min mor hverken bruger internet, aner hvad en blog er, eller at jeg har en :-) så tør jeg godt at vise den æske, som hendes julegave skal i: Det er første gang, at jeg prøver at scrappe på andet end en scrapside i 30x30, og det var faktisk ret hyggeligt. Nu får vi se, om mormor også synes om den.
Når hendes pakke får sådan en fin æske, så skyldes det, at min mor altid kun plejer at ønske sig 1 ting, og hun bliver ret irriteret, hvis hun ikke får det. I år har hun imidlertid ønsket sig hele 3 ting. Men i forskellige størrelser, så hun ville trods de "mange" ønsker stadigvæk vide, hvad vi havde købt, i det øjeblik hun får pakken i hånden. Jeg har skam købt en af de ting, som hun ønsker sig. Men med denne lille kasse (som naturligvis får gavepapir omkring) uden om den rigtige gave, så snyder vi hende lidt endnu:-)
"Onde tunger:-)" siger, at jeg er utrolig nærrig med mine scrapmaterialer, og den opmærksomme bloglæser vil da også se, at jeg igen igen har brugt papirrester. I løbet af den sidste måned har jeg vist ikke mindre end 2 LO's på min blog, hvor jeg har brugt papiret, som også er brugt til æsken:-) Men der er altså også brugt nye ting :-)
Materialer: Restepapir købt i Panduro ved et resteudsalg (3kr arket). Grønt bånd (fik jeg af Marianne i scrapjulekalenderen), blå blomst (fik jeg af Thanni i scrapjulekalenderen) Sort mini brad (købt hos www.li-om-hjoernet.dk) rubon alfabet fra MM - Heidi White (fra min gevinst fra 1 års konkurrencen hos www.li-om-hjoernet.dk) Æsken har jeg købt i Netto, på et tidspunkt, hvor jeg forsøgte mig med glasmosaik (blev dog aldrig noget for mig).
4 dage tilbage, og jeg mangler stadigvæk at begynde på minialbummet til mine svigerforældre. Nu får vi se, om jeg når det (de læser altså heller ikke min blog)
Vil på rundfart og smide et par kommentarer på jeres blogs.
Ragna






onsdag den 19. december 2007

Næsten ovenpå

Så er næsten hele husstanden blevet rask. Det er kun Phillip som stadigvæk er syg. Men han er i bedring, og har slet ikke kastet op i dag. Håber han bliver helt frisk til i morgen. Og så håber jeg virkeligt, at der går længe inden nogen her i huset bliver syge igen, for synes godt nok, at vi har været hårdt ramt i år.

Jeg lovede jer jo et julebord den anden dag, da mit kamera ikke ville samarbejde. Det får I så nu. Det er 2 år siden julebordet så sådan ud. Det er såmænd ikke fordi jer gør en helt masse ud af det. Men kan alligevel godt lide at tage et billede af bordet hvert år:-)

Hmm jeg skylder da vist også en julehistorie....men den må altså vente til weekenden:-)

Dagens julepynt er nissefar og nissemor. Dem har jeg fået at min bedstemor (mors mor), og jeg er meget glad for dem. Som I kan se, så får nissefar af og til et kram eller ti af ungerne, og han er efterhånden ved at miste lidt af skæget. Må vist se, om jeg kan få det fixet til næste år Kurvestolene var jeg på udkig efter i laaaaaaaaaang tid, og fandt dem først 3 år efter, at jeg havde fået nisserne. Det starinlys, som står imellem dem, er et af de starinlys som ikke må brændes her i huset. Det SKAL stå der hvert år:-)
Jeg ved godt, at billedet ikke er særligt godt. Synes ellers selv, at jeg rigtig var på forkant i dag. Fik fotograferet i formiddags osv. Men jeg havde så lige overset snoren fra gardinet og en ledning. Men sådan er det, hastværk er somregel lastværk.
Nu er det snart dagen før dagen. Ih hvor jeg glæder mig
Ragna
Ja i dag kommer der altså også en 2'er Phillip har lige rejst sig op for første gang. Benjamins flotte røde madkasse stod på stuebordet (Rene er til badminton i dag, så han havde lige spist en ekstra rugbrød), og den ville Phillip have fat i :-) Det går godt nok stærkt med ham nu.

tirsdag den 18. december 2007

http://www.sweetpeavine.typepad.com/

Ja igen i aften bliver det et superkort indlæg. Phillip har sovet så dårligt de sidste 3-4 dage, at jeg har besluttet mig for at krybe i kanen allerede nu. Så håber jeg, at der bliver lidt energi til i morgen.

Som jeg skrev tidligere, så lavede jeg 3 LO's i Skive, men I kunne kun få de 2 af dem at se, da det tredje var til en konkurrence. Jeg kan stadigvæk ikke vise mit bidrag her. Men I kan se det her:
http://www.sweetpeavine.typepad.com/
Og da det er lodtrækning og ikke afstemning, så er det ikke snyd, at vise jer derhen. Lad mig høre, hvad I synes om det :-)

Knus en træt Ragna

Der kommer lige en 2'er:-)

Jeg er blevet tagget af Kirsten (kimic), og det går ud på, at jeg skal skrive 7 juleønsker. Da det her er en scrapblog, så har jeg valgt at skrive 7 scrapønsker:

  1. Jeg ønsker mig bøger til min xyroncuttingmaschine isæer vacation og familyshapes 1
  2. Jeg ønsker mig sværter især en hvid
  3. Jeg ønsker mig en masse skønne fotografier af os allesammen her i julen, så jeg kan komme til at scrappe dem efter nytår
  4. Jeg ønsker mig sådan et X som man kan lave klistermærker med
  5. Jeg ønsker mig en syrefri lim, som kan holde på forskellige materialer...har sådan lyst til at prøve at scrappe på andet en karton
  6. Jeg ønsker mig at Rene igen i det nye år vil give mig mulighed for at scrappe
  7. Men mest af alt ønsker jeg mig lige nu noget så simpelt som en bonefolder....ja ja ved det godt...den koster jo stort set ikke noget....men derfor har jeg nu stadigvæk ikke fået den købt

Jeg skal så tagge 7, det bliver følgende:

Angely

Hotcat

Thanni

Thescrapcat

LaChris

Christina

Carina (Saaby)

Jeg har prøvet at udvide min horisont lidt, og ikke tagge de samme som jeg plejer. Jeg håber, at I vil lege med:-)

mandag den 17. december 2007

Nissefar og nissemor


Disse to nisser minder mig hvert år midt i juletravlheden om, at julen er en hyggelig tid. Selv om man skal nå en masse, så skal der også være tid til hyggelig læsning for de små, hjemmelavede gaver, fodbad osv. Og det vil jeg så gøre, gå ind og hygge mig sammen med min bedre halvdel. Begge børn sover, og det har været endnu en hård dag med opkast og febersygt barn. I går kravlede Phillip jo trods sin sygdom for første gang, og i dag er tand nummer fire dukket op. Jo han bliver stor den bette fyr, og vi må huske at nyde ham mens han endnu er baby:-)
Vi ses i morgen
Ragna

søndag den 16. december 2007

Kameraet driller

Mit kamera vil ikke rigtigt samarbejde med computeren, så det må blive endnu et billedfrit indlæg. Phillip har kravlet for første gang i dag. Måske er det derfor kameraet er gået i betalingsstandsning. Der blev i hvert fald taget minimum 50 billeder, og for at det ikke skal være løgn, så havde vi naturligvis også videokameraet fremme:-) Det kom helt bag på os, for den lille fyr har faktisk et pænt stykke over 39 i feber, og han kaster alt, hvad vi putter indenbords op. Men kravle det ville han altså netop i dag. Så sygdom til trods, så har der været solstrålemomenter i vores lille hjem. Rene og Benjamin fik også fældet juletræ i dag. Desværre måtte jeg jo blive hjemme med Phillip. Men det er lykkedes drengene at finde et pænt træ. Benjamin mente godt nok, at det skulle være større:-) Da de kom hjem med det, kunne han dog godt se, at det så ikke ville kunne komme ind i huset. Nå Rene kalder, han synes nok det er ved at være min tur til igen at blive vasket lidt af Phillip....

Håber jeg kan smide lidt billeder på i morgen.

Ragna

lørdag den 15. december 2007

Bordpynt

Kan se, at der er lidt problemer med at indsætte billeder. Men derfor kan I jo godt få en lille tekst alligevel. I dag er jeg så småt begyndt at tænke over, hvordan bordet skal se ud juleaften. Det er ikke, fordi jeg gør det helt vilde ud af det. Men synes nu alligevel, at det er rart med lidt pynt på bordet juleaften. Jeg har været ude at finde et par krukker frem, som jeg vil aflevere til blomsterhandleren i næste uge, og jeg har også været duge osv. igennem. Sjovt nok vender jeg altid tilbage til den samme røde juledug. Synes den passer så godt til lejligheden, og vi bruger den stort set kun til jul. Så den må nok for fjerde år i træk på bordet. Synes egentlig den er ok, og har ikke noget behov for at købe en ny. Nå men et billede af et af vores juleborde, blev det altså ikke til.

Håber I trods manglen på billeder, vil læse med i morgen igen:-)
Ragna (stadigvæk med to syge børn)

fredag den 14. december 2007

At holde købefri måneder

Som mange af jer ved, så prøver jeg virkeligt at spare på mine scrappenge for tiden. Der skulle jo gerne være lidt til convention i marts. Det hjælper denne lille trold mig med. Han gemmer nemlig mine penge i sin mave......mon den når at blive fuld før marts?

Han stod oprindeligt i min bedstemor og bedstefars hjem (mors mor og stedfar) inde i et skab. Bedste smed så småpenge i ham, og engang imellem var der penge nok til, at bedstefar kunne køre mig ind til legetøjsforhandleren, hvor jeg kunne vælge et nyt brætspil. Elskede at tælle pengene i dens mave, og kigge i reklamer fra legetøjsbutikker, for at finde gode tilbud på brætspil i løbet af ventetiden. Jeg fulgte rigtigt godt med i priserne, og bedstefar kørte mig gerne langt, for at få det billigste spil. Benzinpriser nævnede han aldrig noget om. Men mon ikke han brugte, hvad jeg sparede:-) Engang havde jeg spillet et bestemt spil "Landmandsspillet" hos en veninde, og det ville jeg så gerne have. Men vi kunne ikke finde det nogen steder. Først i en legetøjsbutik over 60 km væk fandt vi det, og min glæde var stor.
Køn er han måske ikke (trolden). Men han har fået sin faste plads i mit scrapskab:-)
Læs med igen i morgen, og smid da lige en lille kommentar, nu du alligevel er her:-)
Ragna

torsdag den 13. december 2007

Perlesyning

I dag blev der lavet en tråd på www.thescrapcat.forumup.dk om, hvorvidt de forskellige også havde andre hobbies. I den forbindelse nævnede jeg syning med grønlandske perler, som jeg i perioder får meget tid til at gå med. Her er et par af mine "værker". De to store nisser har min bedstemor (mors mor), og jeg syet sammen. I det hele taget har vi syet rigtigt mange ting i perler sammen. Det var så hyggeligt at sidde og snakke imens. Jeg kom rigtigt tit forbi efter skole, og så syede vi sammen, eller spillede brætspil. Ih hvor jeg elsker gammeldags brætspil. Nå, men tilbage til nisserne. Nissedrengen og pigen har jeg syet helt selv. De var en gave til min bedstemor (stedfars mor). Men efter hendes død, er de kommet hjem til mig. Dugen nisserne står på, kan jeg faktisk ikke huske, om det er mig eller bedstemor, der har syet. Som nævnt tidligere så elsker jeg starinlys både sommer og vinter. Men jeg har et par lys i mit hjem her til jul, som ikke må brændes af. Et af dem er den skål grød, som står foran nisserne:-)

Og så lige et par svar på nogle spørgsmål, som folk har skrevet i kommentarer:

Ja, syningerne på LO'et fra i går er lavet med min stitchtemplate. Den er genial. Men Betina, jeg så, at du købte stempeludgaven, og mener da, at den kan lave samme syninger.

Ja, vi skrev skam dagbog om Tiske (børnehaven har foresten også Taske). Det var sjovt at læse, hvad han havde lavet hos de forskellige. Som en ekstra lille bonus, skal hvert barn til næste dag have en leg eller noget andet med, det står så også i bogen. Da Benjamin er syg, måtte bedstemor køre Tiske i børnehave, og de har lovet først at læse Tiskes løjer op, når Benjamin dukker op igen tirsdag (han har, mens jeg er på barsel, altid fri mandag og fredag).

Jeg har nået ca. halvdelen af min blogrundfart i dag, så det går da fremad:-)

Håber I har lyst til at læse med igen i morgen
Ragna

onsdag den 12. december 2007

LO fra scrapdag i Skive

Her LO nummer to, som jeg lavede til scrapdag i Skive i lørdags. Der er brugt restpapir fra det LO, som jeg viste i forgårs. Derudover har jeg brugt min nye pen, og rester af bogstaver fra min septembermånedspakke fra www.sweetpeascraps.com. Teksten står på noget papir, som jeg har købt af Marianne (thescrapcat) kort efter, at jeg var begyndt at scrappe. Matten under billederne er et stykke Cherryarte papir. Jeg begyndte også på et tredje LO hos Sabina. Men det skal bruges til en konkurrence på www.sweetpeascraps.com. så det får I ikke at se endnu.

Begge drengene er syge i dag. Benjamin har høj feber og kaster op. Phillip har fået øjenbetændelse og er lidt småsløj, men tror nu Phillips sygdom skyldes, at tand nummer 4 er lige ved at bryde igennem.
Vi læses forhåbentligt ved i morgen, hvor jeg også håber at kunne nå på blogrundfart:-)
Ragna

tirsdag den 11. december 2007

Tiske

I dag var det Benjamins tur til at have Tiske, børnehavens drillenisse, med hjem. Lige nu ligger Tiske sødt og sover i Benjamins seng. Men hold da op, hvor har der været gang i ham de sidste timer. Han har dækket vores fjernsyn til med et tæppe, gemt gaverne fra julemanden i min kusines taske her til aften osv. osv. Det største hit var dog, at Tiske havde lagt Benjamins store dyne i Phillips seng, og Phillips babydyne i Benjamins seng:-) Mon ikke også Tiske finder på et par drillerier i morgen?

Egentligt ville jeg have vist 1 LO mere, som jeg lavede hos Sabina i lørdags. Men det må vente, for min kusine kom lige på visit, nu Rene ikke er hjemme:-)

Fortsat god aften
Ragna

mandag den 10. december 2007

Min skønne præmie

For et stykke tid siden lavede jeg et LO til en konkurrence i anledningen af www.li-om-hjoernet.dk 's 1års fødselsdag. LO'et kan ses her: http://nybegynderscrap.blogspot.com/2007/11/vundet-lodtrkning.html Jeg var så heldig at vinde konkurrencen, og her er min præmie:

g havde sagt til Sabina. at jeg bare kunne få min præmie, når vi mødtes til scrapdag i Skive (i lørdags). Og prøv lige at se, hvilken skøøøøøøøøøn præmie. Jeg anslår, at der mindst er scrapvarer til en værdi af 250Kr. Jeg har længe haft kig på alfabetet fra MM, og ved, at det alene koster omkring 120kroner. Det er faktisk får godt til at være sandt med den skønne præmie. Især fordi LO'et i sig selv er en gave:-) Det er udelukkende lavet med rester fra mit augustkit fra http://www.sweetpeascraps.com/, og jeg er faktisk ret godt tilfreds med det.

I skal da også lige se, hvad jeg købte til mig selv fra Sabinas butik, altså udover de julegaver, som jeg bliver så overrasket over at pakke ud juleaften:-) Her er de småting, som jeg købte:


Sabina har sådan nogle skønne kasser med billige papirer i - 10 stk for 30 kroner. Sådan 10stk måtte jeg lige have- Til den pris, så gør det jo ikke så meget, at man ikke lige ejer det rette billede lige nu. Desuden har jeg købt 2 sæt Thickers - hvid og limegrøn. Dem kan man jo aldrig få for mange af:-) Jeg elsker jo også falske syninger, så købte lige et sæt i sølv og et sæt i hvid. Sidst men ikke mindst har jeg købt 3 penne i farverne sort, brun og hvid. Nu er min samling af syrefri penne oppe på 5 stk:-)
Jeg købte desuden også en ramme med sort kant i str. 12.5x30,5 i tiger til en flad tyver. Nu får vi se, om jeg når at lave en julegave i den. Ellers må den gemmes til en fødselsdagsgave.
Tak for besøget
Julehumør fra dig til mig
Ragna

søndag den 9. december 2007

6 månedersdag

Ja i dag er det så 6 måneder siden, jeg begyndte at scrappe, og det skal jo sædvanligvis fejres med et nyt LO i mit slideshow, som viser min scrapudfordring: Dette LO begyndte jeg på til scrap i Holstebro i torsdags, og jeg lavede det færdigt i Skive i går. Det er lavet med noget af det første scrappapir jeg købte, da jeg startede med at scrappe. Dengang kiggede jeg jo kun på, hvad jeg syntes var flot. Derfor har papiret længe lagt i en stak, som jeg ikke troede, at jeg ville få brugt. Men nu dukkede der lige pludseligt nogle billeder op, som jeg kunne bruge til det. Der er meget lidt tekst på dette LO i forhold til, hvad jeg plejer at skrive. Men synes ikke der behøves mere.

Pu ha, hvor er der sket meget i løbet af de sidste 6 måneder. Da jeg skulle hjem på barsel, havde jeg slet ikke lyst. Jeg elsker mit arbejde, og de unger, som jeg omgiver mig med hver dag. Jeg var sikker på, at jeg ville komme til at kede mig, og ikke finde udfordringer nok i hverdagen. Jeg var jo afsted på seminariet igen 12 dage efter Benjamin blev født. Men jeg må sige, at jeg nyder min barsel for vildt nu. Scrap har gjort, at hver dag bringer nye udfordringer, og jeg har mødt så mange skønne mennesker via denne hobby.

Som tingene ser ud nu, så er der så meget, som jeg gerne vil vise jer. Men jeg har besluttet at tage det lidt af gangen. Så I får en lille bid hver dag. Min julehistorie må således vente, for alt det andet jeg har på hjeret.

Her er et af mine køb fra "Tiger" i går. Det er de store kort til venstre. Jeg har tænkt mig at beklæde dem med papir, og lave et "minialbum" af dem. Hmm mig og mine minialbums. Indtil videre har jeg købt 4 eller 5 + disse kort. Men jeg har endnu ikke fået lavet et eneste. Nå pyt, jeg når det jo nok til næste år. Og helt ærligt til en flad tyver, så går det jo nok.

Men jeg overvejer lige, om jeg skal sætte papiret direkte på kortene, eller stive dem lidt af med f.eks. noget maling. Om jeg skal beklæde både for og bagside. Om jeg skal købe ens baggrundspapir til alle kort, og i så fald, hvor mange ens stykker jeg så skal bestille. Måske bliver der til mere end 1 album, der er jo 52 kort + jokere.

Er der nogen, som har erfarringer med sådan nogle kortalbum?

Dagens advarsel: Jeg overvejer at blive fast inventar i Skive, det var skide hyggeligt. Problemet er bare, at jeg bliver nødt til at vælge lidt imellem Skive og Holstebro, da jeg ikke kan nå det hele:-)

Vi ses i morgen, hvis du kigger forbi:-)

lørdag den 8. december 2007

Julegaver


I dag har været en lang, men super hyggelig dag. Vækkeuret ringede klokken 5, og klokken 6 begav jeg mig på vej mod togstationen. Jeg har jo været til scrapdag i Skive. Det er første gang, jeg har været væk fra Phillip i så mange timer, men mine drenge har bare hygget sig super godt. De kom først og hentede mig klokken halv 5. Det var skønt sådan at have en dag for sig selv. Dog sendte jeg min bedstefar (mors stedfar) en venlig tanke et par gange, han satte nemlig en stor ære i at lære mig at malke en ko med hånden, da jeg var yngre. Sådan noget skulle rigtige bønderpiger nemlig kunne.

Jeg har jo købestop for tiden, fordi jeg slog en handel af med Rene, da jeg på et tidspunkt handlede varer ind i USA. Men i dag var der undtagelsestilstande:-) Enkelte i familien havde besluttet sig til at give mig scrapting i julegave, men synes ligesom det var lettere, at jeg selv købte tingene. Så shoppede lige lidt gaver til mig selv:-) Oveni gav Rene mig en lille sum penge til scrapsager, hvilket jeg blev ret rørt over, da jeg egentligt synes, vores aftale er helt fair. Desuden fik jeg jo en gave fra Sabina, fordi jeg vandt 1 års konkurrencen hos http://www.li-om-hjoernet.dk/ De fleste af mine penge blev brugt i Sabinas butik, men "Tiger" fik også en lille sum, og sandeligt om der ikke også blev lidt til rest, som er puttet i min sparegris til convention.

Mine julegaver får I altså ikke at se, jeg elsker nemlig gaver, og vil pakke dem ind og placere dem under træet, og så totalt overrasket ud juleaften:-) Jeg har jo fået drengenes og Renes gave (min xyron personal cutter), og lidt skal der altså være under træet juleaften. De andre varer, får I at se i morgen, hvor jeg også vil fortælle lidt om den dejlige dag i Skive. Hvis I er heldige, så får I også lidt af det, som jeg har produceret at se :-) Men nu vil jeg hellige mig min familie, jeg har trods alt været væk hele dagen:-)

Juleknus fra Ragna

P.s. Tusind tak, endnu engang til Betina, som hentede mig på stationen og havde mig med på slæb hele dagen:-) Helt umulig må jeg jo ikke have været, for hun har såmænd tilbudt at gøre det igen en anden gang:-)

fredag den 7. december 2007

Travlt

Jeg når ikke at fotografere et stykke julepynt i aften. Jeg skal først nu til at pakke til scrapdag i Skive i morgen. Jeg glæder mig såååååååååååå meget. Men puha der er meget, som skal ordnes, og jeg skal med toget lidt over 6 i morgen tidlig. Vi ses søndag, hvor jeg helt sikkert har en masse på hjertet.

Knus Ragna
.......der prøver at snyde sig til et indlæg, så hun ikke er helt smidt af udfordringen:-)

torsdag den 6. december 2007

Ingen batterier i kameraet

Mit kamera er løbet tør for strøm, så i dag kan der ikke lige komme et billede på af noget julepynt. I stedet vil jeg fortælle lidt om, hvordan jeg så på julen som barn.

Da jeg har været omkring 4 år, var jeg ude at gå byen jeg bor i tynd sammen med min onkel BO. Vi søgte efter nisser. De kan jo være svære at se, fordi de er så små. Efter hvad han fortæller, var jeg nærmest utrættelig, og smilede hele tiden til ham, trods den lange gåtur gade op og ned. Til sidste synes han dog, at det var tid til et lille hvil, så vi gik ind til min mor og onkels moster, som havde en butik i byen. Imens vi sad og drak varm cacao spurgte moster Hilda mig ud om turen. På et tidspunkt kom spørgsmålet: "Tror du på nisser", hvortil jeg med hviskende stemme svarede: "Nej, men det gør onkel Bo".

Som en lille krølle på historien skal nævnes, at selvsamme onkel Bo nu er inde i byens julemand. Han er gudfar til Benjamin, så vi var noget spændte på, om han ville genkende hans stemme i år, da julemanden traditionen tro blev vækket klokken 17 sidste dag i november. Her i byen siges det, at julemanden sover i møllen. Men Benjamin stod glad udenfor møllen og råbte: "JULEMAND, JULEMAND" sammen med resten af byens unger, og han fattede slet ikke mistanke. Gad vide om den går næste år:-)

Dagens advarsel: Kan jo se, at flere vil ulejlige sig med at læse min julehistorie. Så jeg vil bare lige sige, at den ikke egner sig for småbørnsøre, så vent venligst til børnene er lagt i seng, hvis I stadigvæk tør læse den:-)

Vi ses forhåbenligt i morgen
Ragna

onsdag den 5. december 2007

Sprældemand

Dagens julepynt er en sprældemand, som min bedstefar (mors stedfar) gav mig i julen 1980. Den er mit første minde om julen, og da årstallet 1980 er trykt på dens ene fod, og jeg er født i 1979, så kan man jo sådan set godt sige, at den ALTID har været der. Snoretrækket på bagsiden vidner om, at den er blevet trukket i rigtigt mange gange. For der er flere knuder på efterhånden. Men jeg tror faktisk det er den originale snor. Malingen på skæget er også noget slidt, men jeg husker også, hvordan nissefar også skulle have et godnatkys hele december:-) Den figur betyder bare hygge for mig, og i nærheden af den, føles det somom, at jeg stadigvæk kan lugte alle lugtene fra min barndoms jul.

Med hensyn til nisserne og julegrøden, ja så endte den alligevel på loftet. Benjamin kunne godt se det fornuftige i, at der var koldt på loftet, og varmt ved højtaleren. " Det er sådan lidt ligesom når vi putter medisterpøse i køleskabet, så jeg kan få det med i børnehave" sagde han. Da jeg var kommet med en forklaring, som jeg forsøgte at få til at lyde overbevisende.

Men det bedste af det hele var, at lidt over 2 i nat kaldte Benjamin på mig: "Mor kan du høre nisserne? Det siger sådan klip klap lisom træsko, kan du ikke høre det?" Glemt var min irritation over at skulle ud af den varme seng (troede jo bare han ville have dynen puttet om sig efter et toiletbesøg), så var det jo alligevel alt bøvlet værd, og min søforklaring havde måske alligevel ikke været så dårlig:-)

Dagens advarsel: Jeg tager til scrap i Holstebro i morgen aften, så mit countdown indlæg kommer enten meget tidligt i morgen eller ligefør lukketid:-)

Vi ses
Julehilsner
Ragna

tirsdag den 4. december 2007

Her bor nisserne

Egentligt skulle I jo se endnu et stykke julepynt. Men det må vente til i morgen, for en af hverdagens små solstråle historier træder i stedet. Normalt er vi så gammeldags her i huset, at vi ikke ser tv. Der kan gå dage imellem det er tændt, og Benjamin må max se 1 times fjernsyn i ugen. og det meste af tiden glemmer han, til moderens store tilfredshed, at spørge. Men her i december er der dømt julekalender hver dag som en del af hyggen. Vi ser genudsendelsen af Pyrus, da den rigtige udsendelse sendes for sent til, når Benjamin skal i børnehave tirsdag-torsdag. Og i dag (det vil sige i går), viste Bertramsen den kasse, hvor nisserne bor til kriminalkomisæren. Bagefter kundgjorde Benjamin, at han troede, vores nisser boede i højtaleren:-) Må lige finde ud af, hvad jeg nu gør i aften. Vi har nemlig lavet risengrød til nissen, fordi han har været så sød at komme med gaver til drengene i hele 4 dage. Normalt kommer den op på loftet, og af og til har Benjamin så kunne se lidt af nissens skæg, som er kommet i klemme i loftlemmen, når han vågner (vat). Men nu kan jeg jo ikke så godt sætte grøden derop, hvis nisserne bor i højtaleren på gulvet. Hmmm må i tænkebox, for hunden skulle jo nødigt æde grøden før Benjamin sover:-) Ideer modtages med kyshånd.
Tupperwareparty'et er i øvrigt blevet aflyst pga. sygdom hos hende, der viser det frem. Men det vender stærkt tilbage 15 januar.

Dagens advarsel: Som så mange andre piger, har jeg altid haft forfatterdrømmen i maven. Og håber stadigvæk det bliver til noget en dag, om ikke andet så en undervisninsbog af en eller anden slags. I løbet af ugen, vil jeg smide et link til en julehistorie jeg har skrevet:-)

mandag den 3. december 2007

Korssting og barndomsminder

Dette ophæng har jeg syet i min skoletid i håndarbejde. I mange år hang det i min bedstemors (på papfarsside) udestue ikke kun til jul, men hele året rundt. Hun fik det nemlig i julegave af mig. Efter hendes død spurgte far (ja det kalder jeg ham altså), om der var noget jeg kunne tænke mig fra hendes hjem. Det første jeg kom i tanke om, var dette ophæng. For det første så elsker vi jo allesammen, når nogen vil have vores kreationer hængende. Og jeg kan tydeligt huske, hvordan jeg var så stolt over, at bedstemor ikke tog det ned, når Hellig tre konger kom. I vores familie hænger pynten nemlig til hellig tre konger. Men endnu sjovere er det, at jeg stadigvæk kan huske præcis hvilke piger fra klassen jeg sad ved samme bord med, da jeg syede det i håndarbejde. Jeg husker også, hvordan vi altid sludrede og hyggede os i de timer. Faktisk kan jeg præcis huske, hvilken dreng jeg var vild med dengang, og at vi talte om ham med hviskende stemmer, imens vi syede på dette ophæng. Alle syede jo det samme. Tydelig i min erindring står også straffen for ikke at have opført sig ordentligt i håndarbejdstimerne. At ordne skuffen med undertråd. De skulle vikles tilbage på spånen (tror jeg det hedder). Den straf skiftedes mig og en dreng vil navn Thomas til. Han var fræk, (men kanon sød....fristes næsten til at citere det vers, som han skrev i min poisibog) min bod bestod derimod i at være en pige og ikke være god til håndarbejde. Jeg bestod aldrig sykørekortet. De der papirssedler man skulle sy i, var altid revede, når jeg ville aflevere dem, stoffet var takket, når jeg forsøgte at klippe det ud osv. osv. Tænk at et enkelt ophæng kan rumme så meget. Godt nok hænger det ikke oppe hele året hos mig. Men det har sin faste plads her i december og starten af Januar.

Dagens advarsel: Jeg tager til tupperware party i mogen aften..... og der må gerne grines. Jeg synes det er hyggeligt, og hvis I ikke passer på, så tager jeg et par bøtter med til scrapdag i Skive:-)

Vi ses i morgen
Julehilsner
Ragna

søndag den 2. december 2007

Årets spareindkøb

Faldt over disse små fadlysstager i Alta. Dem har jeg så købt i stedet for et af kalenderlysene i år. Synes oftest vi kommer bagud med de kalenderlys:-) Vi har derfor aftalt, at vi tænder stagen, som passer til dagen, når vi spiser aftensmad. Det der er tilbage brænder vi så af juleaften. Der skal lysene så stå rundt i vindueskarmen i udestuen, hvor vores juletræ står. Sidste år satte jeg nemlig fyrfadslys hele vejen rundt. Men det er da lidt mere dekorativt med disse små stager med numre. Tror måske, at jeg vil ned at købe en pakke mere....det er så hyggeligt med mange lys på en gang. Faktisk er alle starinlysene noget af det mest hyggelige ved vinteren, hvis du spørger mig. Vi behøver vist ikke elektrisk lys i stuen om aftenen, for jeg har så mange nisser med plads til starinlys og fyrfadsstager osv oppe her i december.

I går advarede jeg jo om min rodede familie:-) Da rigtigt mange viser julepynt frem, og jeg gerne vil være lidt anderledes, så har jeg bestluttet, at jeg hver dag også vil bringe en advarsel, så:

Dagens advarsel: Mit julepynt passer overhovedet ikke sammen, men langt det meste af det har en historie, og selv om andre måske ikke synes mine ting er skønne, ja så elsker jeg hver og en af disse små historier.

Håber vi ses i morgen
Ragna

lørdag den 1. december 2007

Faster julekalender

Så ramte første december vores lille land, og i den forbindelse er der sat en lille udfordring i gang om, at man skal skrive på sin blog hver dag. Den udfordring vil jeg prøve at tage op:-)

Da jeg er vild med julepynt, og har RIGTIGT MEGET af det (se tidligere indlæg med 7 sandheder om mig), så har jeg besluttet, at jeg hver dag vil fortælle historien om noget af mit dejlige julepynt. I dag skulle jeg have mine pakker fra julekalenderen på www.thescrapcat.forumup.dk op at hænge. Derfor er det helt naturligt, at dagens julepynt bliver den julekalender, som min biologiske faster syede til mig, da jeg var 8 måneder gammel. Den er faktisk et af meget få ting, som jeg har fra min biologiske fars familie. Jeg elsker at sidde at kigge på de herlige julebilleder, og tænke på, hvordan min faster i timevis har siddet med nål og tråd, og tænkt på mig imens hun syede. Og så lige en lille advarsel. Både mine egne forældre samt deres forældre er skilt (faktisk var mine forældre slet ikke gift), så enkelte vil nok have lidt svært ved at hitte rede i, hvem de forskellige julepynt ting er arvet fra, eller givet af.


Her er julekalenderen så med 47 af mine pakker (Cowgirls store pakke, som jeg har lavet til min julekalenderpakke, var for tung til at hænge der:-)) Den opmærksomme læser vil se, at ikke alle pakker har samme datomærkning som det tal de hænger ved, men jeg havde fået lavet et lidt for vanskeligt skema, så enkelte har fået forkert tal på. Men de hænger, hvor de som udgangspunkt skulle:-) Endnu engang tak til alle de søde piger på www.thescrapcat.forumup.dk som havde lyst til at deltage i denne lille leg, som jeg fandt på (sammen med cowgirl). Kig på the scrapcat, hvis du vil se, hvad der var inden i mine to første pakker.

Tak for besøget. Vi ses i morgen

Ragna