tirsdag den 30. december 2008

Rigtigt godt nytår til alle mine bloglæsere og deres familier

Ja, ja lige et indlæg mere inden 2008 rinder ud - jeg må jo øve mig, så jeg kan nå næste års blogmål :-)

Mentalt er jeg ved at gøre mig klar til det, der for mig er årets værste dag - nytårsaften. Jeg er sindsygt bange for fyrværkeri. Faktisk er bange ikke et stærkt nok ord, der er tale om fuldstændig irrationel frygt. Jeg tør simpelthen ikke gå udenfor en dør, og jeg ryster værre end hunden. Faktisk er det forfærdeligt, især nu efter vi har fået børn, for jeg vil jo helst ikke overføre denne fryt til dem. Det betyder at jeg af princip ikke løfter på Phillip i morgen, kropssprog kan ganske enkelt ikke skjules, og han skal ikke sidde hos mig, imens nogen fyrer noget af udenfor.

Nå, videre til noget lidt mere muntert - jeg har jo stadigvæk et par timer til at gøre mig klar i (og i aften har der heldigvis været stille udenfor vores hus)
Ved de sidste 3 cyber crops på TSC, har jeg lavet et LO, som skulle blindscrapliftes. Det er en rigtig sjov konkurrenceform synes jeg. LO'et ovenfor skulle scrapliftes i opgave 2. jeg er faktisk blevet ret glad for dette LO, ikke mindst fordi Phillip er på billederne. Der går ofte længe imellem jeg scrapper fotos af ham. Du kan se alle de flotte efterligninger af mit lo, hvis du kigger forbi www.galleri.thescrapcat.dk. du skal helt ned i bunden og finde kategorien cybercrop, og så albummet udfordring2 - blind scraplift.

Endnu engang
Rigtigt godt nytår
Og så ikke noget med at mangle fingre eller være blinde første januar......

Ragna Nielsen

mandag den 29. december 2008

Bloggen gøres klar til 2009


Jeg har været ikke mindre end en total dårlig blogger de sidste måneder. Men nu har jeg sat mig selv det mål, at jeg vil forsøge at blogge 50 gange i det nye år - sådan ca. 1 gang om ugen. Så måske er der bedre tider i vente :-)

I går havde vi det meste fantastiske cyber crop nogensinde på TSC. Endnu engang tusind tak piger, fordi I var med til at gøre dagen så fantastisk for os. Ikke mindre end 157 bidrag blev det til, og over 19000 visninger. Næsten hele dagen igennem var der logget omkring 25 brugere på. Det var så fantastisk. Så hvis jeg er lidt fraværende, så er det fordi jeg svæver rundt på en lyserød sky ovre på www.forum.thescrapcat.dk

Æsken ovenfor har jeg lavet som inspiration til opgave 3, som gik ud på at lave en at AnneT's lækre toffefeeæsker. Mon ikke I allesammen kender dem efterhånden? Ellers tjek her http://2.bp.blogspot.com/_kESV8VkoeUU/SVDE5tbF8GI/AAAAAAAADUo/GLMI487XYM8/s1600-h/tof-1.jpg

Nu er jeg jo ikke ligefrem den, der bruger tid på alt muligt gejl på min blog. Men jeg vil nu alligevel lifte Betina/Hotcat lidt........... hvis man ikke må det i blogverdenen, så undskylder jeg mig med "scrapskadet" :-) Betina har nemlig i siden af sin blog haft optælling af sine mål for 2008. Jeg har så meget jeg gerne vil nå i 2009, at jeg har besluttet at opdele mine mål månedsvis, og så gøre op hver måned, hvordan det gik (så er der også noget at blogge om :-)).
Mit første mål er at bruge mine mange magnolia stempler så meget som muligt (ja, ja ved godt I er nogen der har flere.....:-))
Og ligesom børn og dyr fungerer jeg bedst, hvis der er en lille godbid i enden, så hvis det lykkedes for mig, så må jeg købe Tilda læser hos www.unikhobby.dk. Ihhh det stempel har jeg savlet over længe: http://www.unikhobby.dk/product_info.php?cPath=16_404&products_id=4753
Og ovenforstående æsker er altså en god måde at få brugt masser af stempler på :-)

Tusind tak for besøget
Ragna Nielsen
Posted by Picasa

søndag den 9. november 2008

Meget forsinket vinder

Så er jeg online igen, og det er vist mere end tid til at få trukket en vinder af min lille blogcandy:-)

Vinderen blev: Sonja :-)

Vil du sende mig din adresse, så sender jeg dig en lille scrappakke.

Fortsat god søndag
Ragna Nielsen

hmmmm scrap......tja har ikke scrappet de sidste 3 uger :-)

fredag den 24. oktober 2008

Lige et lille kort

Nu har jeg endeligt fået et kabel, som kan gå fra det ene af vores kameraer til min bærbar. Fotos på det andet kamera, må jeg pænt vente med at kigge på :-) På stationær er jeg vant til at arbejde med Photoshop. Men på min bærbar er der Picassa2, så jeg sidder lige og leger lidt, for at blive dus med alt det nye :-) Indtil videre har Picassa fået en del pluspoints :-)
Jeg fandt lige dette kort, som I endnu ikke har set. Jeg lavede det til min svigermor, da hun havde fødselsdag. Som I kan se, fik Anne (tangen) lidt at spise den dag.......Papirerne er allesammen nogle af de rester, som jeg købte af Marolle, og blomsten er en gave fra Dreampapers. Jeg har desuden benyttet et lille tillykke sempel. Stemplet af bedstemor er købt hos www.scrapbooks.dk og jeg er altså vild med de her bedsteforældre. Min svigerfar har snart fødselsdag, og så skal han naturligvis have et kort med bedstefaderen.

Fortsat god dag
Ragna Nielsen

p.s. Jeg trækker lod om min lille blogcandy lørdag.
Posted by Picasa

søndag den 19. oktober 2008

Indlæg nummer 150.... uden fotos

Grafikkortet på vores stationær er gået i stykker, og da vi begge har bærbare pc'ere, har vi besluttet, at det ikke kan betale sig at købe et nyt. Problemet er bare, at jeg ikke har noget kabel til mit kamera, som passer til min bærbare. Derfor er der ingen billeder i dag :-) Til gengæld er der lidt blogcandy på højkant...............

Årets sidste måned nærmer sig, og jeg er i den forbindelse mere og mere opmærksom på mine scrapmål for 2008. Hvis jeg virkeligt strammer mig an, så kan jeg godt nå det, selv om jeg normalt kun laver ca. 1 LO i gennemsnit om ugen :-) I dag ser min optællingsliste sådan ud:

27/25 LO's til Benjamins album
18/25 LO's til Phillips album
12/20 LO's til BOM
17/20 kort
1,5/5 minialbums
16/15 crops

Som I kan se, så går det bedre med nogle ting end andre. Jeg kan se i billedstakken, at jeg fotograferer Benjamin noget mere end jeg fotograferer Phillip. Det må jeg jo se, om jeg kan rette op på i det nye år. Synes bare lige han har en alder, der giver noget bedre scrapfotos end Phillip, og så har jeg jo også fotos fra hele 5 år at vælge imellem, når jeg scrapper til Benjamins album..... ja, ja undskyldninger har hun nok af.....

Jeg er selv helt vild stolt af mine mange BOM LO's, især fordi der er fotos af mig på dem allesammen, og man kan vist ellers roligt kalde mig kamerasky :-) Benjamin gør dog sit til at vende mig af med denne kedelige fobi.

Og så til blogcandy....................................

Indlæg nummer 15o må da fejres, så i blandt alle kommentarer til dette indlæg, trækker jeg lod om en lille scrappræmie :-)

Kan I nu have en rigtig god dag allesammen
Ragna Nielsen

mandag den 22. september 2008

LO's i massevis :-)

Jeg beklager billedkvaliteten. Men mit normale fotograferingssted var optaget :-)

Bloggen har stået meget stille på det sidste. Men der har sådan set heller ikke været så meget tid til scrap. Eller sådan føleles det i hvert fald. Rækken af LO's nedenfor viser dog, at jeg alligevel er i stand til at snige mig til scraptid engang imellem :-)

Marianne har lavet en genial artikel på TSC om at scrappe 5 LO's på under 2 timer (http://forum.thescrapcat.dk/index.php/topic,3907.0.html), og i går aftes to Tobleruna, Anne og jeg udfordringen op. Anne nåede alle 5 LO's. Men Tobleruna og jeg nåede "kun" 3 hver.

Her er mine bidrag:

Jeg har ikke helt holdt mig til reglerne med kun at bruge to stykker dobbeltsidet papir. Til gengæld har jeg fået brugt en del rester, som jeg ikke lige havde regnet med, at jeg ville få brugt. Det gælder f.eks. blå og grøn karton :-) Bruger aldrig de farver, og de stammer fra mine allerførste scrapkøb. Men her passer de meget godt, synes jeg.
De næste LO's er inspirations LO's fra sidste cyper crop på TSC. Det øverste var en udfordring med at bruge dekorationstape, og "sofalur" var mit oplæg til blind scraplift. Jeg har stjålet stort set alle materialerne til "sofalur" i Mariannes restekasse. Taaaaak søde Marianne :-)



De næste LO's lavede jeg under sidste cypercrop på TSC. Det første er liftet fra scrapbooks mm. LO'et er i augustudgaven.

Og så lige et BOM LO, dem er jeg ikke så god til at få lavet. Men der er da et halvfærdigt BOM LO på mit skrivebord i skrivende stund :-)

Det var så lidt fra mig. Håber I har lyst til at smide en lille kommentar :-)
Fortsat god dag
Ragna Nielsen

Genier hersker i kaos

Så jeg skaber orden :-)
Mine LO's har i længe været smidt i en stor skuffe, da jeg ikke har mere plads i mine albums fra Bog&ide, Panduro og brugsen. For at få ordenligt system i tingene, tog jeg derfor den beslutning, at alle drengenes LO's skulle flyttes over i American Craft ringalbums. Et album til 2 år. Det sidste album er ikke kommet hjem endnu. Men det kommer så snart Anne får det på lager :-)

Der er lige sneget sig et par præmier til TSC med. Men det er jo altid rart med et sneek a peak :-)
Om kort tid håber jeg at være dette syn foruden :-) Faktisk tror jeg, at det ender med, at jeg også bestiller et album til min BOM.
Fortsat god dag
Ragna Nielsen

tirsdag den 26. august 2008

Vil man shoppe, må man også scrappe :-)

Jeg har endnu ikke fået vist jer alle de lækre varer, som jeg har fået købt. Men hvis man vil shoppe, så må man også scrappe, så denne gang synes jeg, at I skulle se nogle LO's

Det første lavede jeg i går aftes. Egenligt skulle jeg rydde op i galleriet på TSC, så det var klar til cyber crop. Men så faldt jeg altså lige over et skønt og meget enkelt LO, som jeg bare lige måtte lifte. LO'et er lavet af Ria4. Mit lift, kom til at se sådan ud:
Jeg har slørret drengens ansigt, da jeg ikke har spurgt min veninde, om jeg må vise ham frem på nettet. Papiret er noget fra den første vandrepakke på TSC. Paperfrills i 3 forskellige farver. Sort Pen, diverse blomster o en enkelt grøn brad. Desuden er der brugt chipboardbogstaver og tuborgklammer, begge dele købt af Gammonbaby.

Dette er lavet som en mulig løsning på en af augustmåneds ugeudfordringer på TSC. Udfordringen gik ud på, kun at bruge, floss/tråd, pen og knapper + evt. bogstaver til titlen. Der kom aldrig knapper på mit :-)

Det var vildt hyggeligt at lave dette LO. Jeg sad på banegården og syede og syede. Folk gloede. Men jeg hyggede mig total :-) Og så er det jo super let at pakke til. Måske jeg skulle lave sådan nogle LO's til næste crop....

Dette LO er lavet til en udfordring på SIF. Det er ikke noget stort kunstværk. Men jeg har prøvet kræfter med teknik "skær ud", og det er virkeligt ikke noget, som jeg har evner til :-) Det er den swille, som blomsterne sidder på, som jeg har skåret ud. Men det flosser altså altid i kanterne, når jeg skærer ud på den måde :-) Desuden har jeg skrevet tekst på fotoet. Da jeg lavede dette LO, var det første gang jeg prøvede denne teknik.

Han er forøvrigt julemanden :-)
Faktisk er der kommet flere varer ind af min dør i dag. Marianne og jeg har nemlig bestilt præmier til cyber crop. De er bestilt hos unikhobby, og jeg fik da også lige købt lidt til mig selv :-)
Fortsat god dag
Ragna Nielsen


mandag den 25. august 2008

Lige lidt indkøb.....

Det vrimler jo med fødselsdagstilbud i de danske webshops, og så er det altså svært at holde sig i skindet :-)

Her er det lidt papir fra Drampapers, der jo havde 20 procent på alle deres varer. Jeg har længe haft lyst til at prøve at scrappe på papir, som ikke havde lige kanter, og scrapisfun havde gode tilbud på sådanne papier, da de holdt fødselsdag.
Hos dreampapers fik jeg også købt lidt MM maling. Umm jeg elsker den maling, og der kommer snart mere ind af døren, for Marianne og jeg har bestilt præmier til næste cyber crop hos unikhobby, og ingen af os kunne dy os for....liiiiiiiiiiige at smide lidt ekstra maling ned i kurven :-)
Jeg har nu også langt om længe fået anskaffet mig en brun stazon sværte.


Jeg købte også et par dies og en minitote samt lidt floss hos scrapisfun, og den opmærksomme læser vil nu se, at jeg igen er ejer af en sort sværte :-)

Jeg går allerede og overvejer at sælge toten igen...... jeg havde tænkt mig at bruge den som en slagst penalhus. Men jeg synes ikke mine penne sidder langt nok nede i hullerne... jeg er bange for, at de falder ud........ nu får vi se :-)
Egenligt burde jeg jo have stoppet mine indkøb her. Men der er stadigvæk en del varer, som jeg endnu ikke har vist frem, så kig endeligt forbi senere på ugen også. Til den tid har jeg også et par LO's at vise, og måske nogle af de lækre ting, som vi lavede til kurset med AnneT i Holstebro i går :-)
Fortsat god dag
Ragna Nielsen

fredag den 22. august 2008

Kalenderræs

At scrap ikke ligefrem har første pladsen i min kalender nu, viser følgende historie tydeligt :-)
Til sidste Sabinadag lavede jeg dette LO til stafetten på Unikhobby. Meeeeeen først i går, fik jeg det fotograferet og sendt ind.... en dag for sent LOL. Benedikte ville gerne vise LO'et frem alligevel. Men jeg skrev til hende, at det var helt okay, jeg var jo kommet for sent. For mig er det vigtigste at få scrappet, så pyt med eventuelle chancer for at vinde noget. Det er jo bare en ekstra bonus... hvis man ellers kan huske dagenes dato LOL. Tusind tak til Else Slipsager for den skønne skitse.
Materialerne er Cratepapir. Mums jeg elsker den serie. Bogstaverne er fra en gammel månedspakke, og så lige lidt brun sværte + et journalig stempel og en zigwriter.


Jeg skal vist have læst diverse blogs igennem i løbet af weekenden. Jeg mener nemlig at mindes, at jeg har fået et par awards. En af dem er denne, som jeg har fået af FruMaansen. Tusind tak for den, jeg eeeeeeeeeeeeeeelsker awards.
Jeg tror de fleste har fået den, så jeg giver den ikke lige videre nu. Måske finder jeg en modtager senere :-) Må vist snart have lært det der med at lave link til folk, for jeg går glip af en del blogcandy på den konto :-)
Åh jeg glæder mig til søndag, hvor der er kursus med AnneT i Holstebro. Host, host... varer er bestilt :-)
Fortsat god fredag
Ragna Nielsen

torsdag den 21. august 2008

Lige et enkelt LO :-)

Så er jeg begyndt på arbejde igen, og der er desværre ikke meget tid til scrap. Her er et enkelt LO, som jeg lavede til sidste Sabinadag. Det andet kan jeg ikke vise her endnu, da det deltager i skitsestafet på www.unikhobby.blogspot.com
Jeg har igen brugt Mariannes cirkelpunch. Åh hvad skal der dog ske, når jeg skal levere den tilbage på søndag :-) Den har været rigtig sjov at låne, og mine sidste LO's viser tydeligt, at den er blevet brugt flittigt :-). Disse billeder er helt tilbage fra jul. Phillip tager en glidetur på en af sine nye julegaver, det er første juledag om morgenen. Egenligt ville jeg have tekst på over de to billeder. Men jeg kan ikke lige finde en journalingmåde, som jeg synes passer. Har prøvet med strimler af papir. Men synes det dækker for meget af baggrundspapiret..... tør ikke rigtigt med maling.... et stempel duer ikke, da jeg ikke har en pen, der kan skrive tydeligt nok på papiret.... Ideer modtages gerne.

Selv om jeg ikke har meget tid til scrap, så får jeg shoppet en masse. Jeg har købt nogle ting af Gammonbaby, og hos DP, da de havde fødselsdag, og hos SIF, da de havde fødselsdag :-) Så de næste dage får I lidt af mine indkøb at se. På søndag går turen til Holstebro, hvor jeg skal på kursus med AnneT som underviser. Hold da op, hvor jeg glæder mig. Og host, host... jeg må vist også lige forbi hendes shop og handle lidt hi hi. Desuden har jeg en fyldt kurv hos unikhobby. Varerne i den skal primært bruges til præmier på TSC. Meeen Marianne og jeg har også shoppet lidt hi hi

Tak for besøget
Ragna Nielsen

fredag den 8. august 2008

Målsætninger.....og hvad så?

I januar satte jeg mig forskellige scrapmål for det kommende år, og da jeg ikke har mit kamera hjemme for tiden, så tænkte jeg, at det måske var tid til at se lidt på, hvordan det går med disse målsætninger :-)

Mine mål
Benjamins album 25 LO's (Nået 18 LO's)
Phillips album 25 LO's (Nået 14 Lo's)
Bom 20 LO's (Nået 7 LO's)
Minialbums 5 (Nået 1)
Kort 20 (Nået 16)
Crop 15 (Nået 12)

Sådan set går det jo okay. Men jeg må være ærlig at sige, at resultatet havde set noget mere sørgeligt ud, hvis jeg havde lavet denne evaluering før sommerferien :-)

Jeg synes egenligt det er okay, at jeg har scrappet mere til Benjamins bog end Phillips. Jeg er jo sådan set 3 år bagud med Benjamins album. Da han var 3,5 da jeg begyndte.

Det går rigtigt skidt med mine BOM LO's. Og jeg var godt klar over, at det ville blive en udfordring. Jeg er dog blevet bedre til at tage fotos af mig selv. Og jeg håber også snart at lære, hvordan jeg scanner fotos ind, så jeg kan få scannet de få barndomsbilleder, jeg har ind. LO nummer 8 til bom er iøvrigt halvfærdigt :-)

Minialbums er bare ikke mig. Det er jeg simpelthen nødt til at erkende. Hvis I kigger tilbage her på bloggen, så er jeg begyndt på rigtigt mange. Men bortset fra 1, er de bare ikke blevet færdige. Jeg har lige nu ikke mindre end 8 halvfærdige minialbums i mit scrapskab.

Kort skal jeg nok nå op på før efterårsferien, tror jeg :-)

Crops går det også rigtigt godt med. Jeg skal snart på kursus hos Anne Thormose, og jeg har også meldt mig til 2 Sabinadage allerede. Desuden er der jo SAM om ikke så forfærdeligt mange dage.

Tak for besøget. Håber snart at få mit kamera hjem, så jeg kan vise jer alt det, som jeg har lavet. Men endnu ikke vist frem :-)

Fortsat god dag
Ragna Nielsen

tirsdag den 29. juli 2008

Anne og jeg + motion til lattermusklerne

Jeg har døbt min nye tang Anne (efter den tidligere ejer), og som min bloglæsere ved, så er Anne lidt af et problembarn, eller måske er det bare hendes mor, der ikke forstår hende. Når man som jeg kun har små drenge, så er det jo ikke lige sådan at få en teenagedatter i huset :-)

Anne må siges at være utaknemmelig kræsen. Men jeg har efterhånden fattet, at hun er en sart pige, som tager små bider, og slet ikke kan klare 4x4 dies. Jeg har da også solgt det alfabeth, som jeg ved en fejltagelse købte til hende. Kort efter købte jeg et nyt. Smagen er åbenbart fin, og biderne passer også i den lille mund. Problemet er bare, at den lille dame er mere til foretter som salat end desserter som is og kage. Det nye alfabeth, som posten kom med i dag havde følgende titel:

Maggie Complete shadow set

Så jeg må altså på indkøb igen, for skyggebogstaver fungerer ligesom ikke uden noget at være en skygge af. Jeg håber ikke det tærer for meget på den unge piges sjæl, at hun kun får lov at leve en skyggetilværelse her hos mig. Jeg har været tvunget til at love hende, at vi i morgen skal lave kort. Jeg har nemlig et par dies, som er gode til kort, og den unge dame er trods ønsket om ungdommens slanke linie, ved at være sulten.

For et par dage siden lavede vi pagemapsbog udfordringer på TSC, og jeg lavede dette LO:


Jeg har brugt papirer fra Crate (mums de er lækre) Chipboardbogstaver fra november månedspakken fra SPS. Båndet stammer fra samme pakke. Tapen er købt hos li-om-hjoernet, og blomsterne er en gave fra TobiasKristian. Chipboardtuborgklammerne og labelholderen er fra Pandurohobby. Desuden har jeg brugt maling fra Makingmamories og sørme om Anne ikke lige klemte om min myredie tre gange. Så lidt har hun da fået at spise.
Tusind tak for besøget
Ragna Nielsen

fredag den 25. juli 2008

Et par ekstra LO's

Som nogle af jer så sødt har skrevet, så var der kun 6 tilfældigheder på LO'et fra sidst. Havde egenligt skrevet 7. Men de kunne bare ikke være der, da jeg skrev ind, og så glemte jeg at rette titlen bagefter LOL Nå men tusind tak for hjælpen i hvert fald. Titlen er nu rettet :-)

I går aftes var der udfordringer på SIF. Jeg nåede desværre kun at deltage i den ene udfordring. Men med mit scraptempo, er det også fint, når ungerne først sover klokken 21.

Et af mine scrapmål for 2008 er jo, at få brugt nogle af alle mine gamle papirer osv. i stedet for altid at købe nyt. Det bagerste orange papir på dette LO og titelbogstaverne er nogle af de ting, som jeg købte af Marianne, da jeg første gang besøgte hende i kolonihaven sidste sommer. Det andet papir er rester fra min oktober månedspakke fra SPS og en rest af det gamle papir, som jeg brugte til mit minialbum. Jeg har desuden brugt en af de lækre filtfigurer fra fancy pants, som jeg fik i fødselsdagsgave af Marianne.

Rammen om fotoet tog rigtig lang tid at lave. Først skulle den stemples af flere omgange, farvelægges med akvaral og så skæres lidt til.... pu ha et arbejde. Men der er da kommet lidt fødselsdags agtigt ud af det.

Jeg elsker historien på dette LO. Benjamin fik sådan en telefon da han blev 1 år, og det var klart hans bedste gave. Han smilede over hele hovedet. Da hans lillebror blev 1 år, måtte gaven naturligvis gentages. Og Benjamins ansigt lyste igen op, og faktisk har han leget mere med telefonen end lillebror har hi hi

Dette er mit LO til stafetten på unikhobbys blog. Jeg har brugt materialer fra min oktober månedspakke fra SPS. Bånd købt hos www.li-om-hjoernet.dk, mine winter swils stempler og et journaling stempel. Søm brads og en lille pil.
Det var lidt sjovt med den titel. Som I efterhånden ved, så elsker jeg at strække mine materialer til det yderste. Det brune skumalfabet fra oktober pakken fra SPS var efterhånden brugt op. Men sidst jeg kiggede på det, kan jeg huske, at jeg tænkte.... "Der kan lige laves et LO med titlen Jakke". Havde rent glemt det igen. Men så skulle dette Lo lige laves og vupti, det passede jo perfekt :-) At jeg senere har lavet et LO (ses), hvor jeg også brugte de bogstaver, det er så en helt anden historie.
Jo jeg får brugt mine materialer gør jeg :-)
Nu er jeg vist også snart ved at have scrappet så meget, at jeg med bare nogenlunde værdighed i behold kan få kigget på mine scrapmål for 2008. Mon ikke det kommer en af de nærmeste dage :-)
Husk nu solcreme og masser af postevand
Ragna Nielsen

torsdag den 24. juli 2008

Revolution alfabeth til salg

Som flere af jer ved, så var jeg lige hurtig nok til at købe ind til min nye (brugte) tang. Derfor sælger jeg nu dette alfabet, da det ikke passer i den type tang, som jeg har :-)

Alfabetet sælges til højest bydende, og du kan byde og følge med her : http://forum.thescrapcat.dk/index.php/topic,3235.0.html

Det drejer sig om alfabetet Washington.

Der er både store og små bogstaver i alfabetet. Og skrifttypen kan ses her ovenfor.

Det er pakket smukt ind i en rød kasse.



I kassen er der en lille mappe, hvor hver die er placeret i en plastlomme.
Første bud er afgivet :-)
Ragna Nielsen


tirsdag den 22. juli 2008

Lige et par LO's

Først og fremmest tusind tak for alle de kommentarer, der er kommet på mit minialbum. Det ser ud til, at gemmekassen får det i et stykke tid, og så må vi se, hvad jeg synes om det, når det engang bliver fundet frem igen. Pynt er måske en god ide. Men jeg orker ikke lige nu. Den sidste side var svær at fotografere pga. den blå baggrund. Men jeg sender gerne teksten til interesserede.

Her kommer så lidt LO's, som jeg har lavet de sidste par dage. De bærer alle præg af, at jeg har lånt en lille cirkel punch af Marianne (www.thescrapcat.blogspot.com). Den er simpelthen total sjov at lege med hi hi

Efter at have liftet et par Marianne LO's, havde jeg lyst til at lave noget, som var mere min egen stil, og det kom der dette LO udaf. LO'et er til min BOM, og fotoet har Benjamin taget. Han elsker simpelthen at gå rundt og knipse løs, og der kommer faktisk en del ok billeder ud af det.

Jeg har brugt papirer fra Majadesign, skumtal fra CC og blomster fra Prima. Desuden har jeg brugt et skumalfabet købt hos www.scrapisfun.dk


I forgårs snusede jeg lidt rundt på Mariannes blog, og jeg fandt et par gamle LO's, som jeg ville lifte. Jeg må tilstå, at jeg måske også er ved at blive vild med maling, selv om jeg ikke rigtigt ejer det der tilfældighedsgen, når det gælder om at putte den på :-) Som I kan se, så er cirkelpunchen blevet flittigt brugt her.

Bortset fra borden yderst til højre, så er cirklerne lavet af rester fra min september pakke fra SPS. Jeg har desuden brugt nogle brune blomster købt hos www.li-om-hjoernet.dk, et alfabeth fra Netto og et af mine journaling stempler + brun maling fra MM.


Dette LO er endnu et Marianne lift. Fotoet er temmeligt gammelt. Men jeg gik på jagt efter et foto, som passede til de sidste rester fra SPS pakken.
Papiret er igen rester fra min septemberpakke fra SPS. Jeg har desuden brugt bånd fra novemberpakken fra SPS, clips, journalingstempel og skumbogstaver fra SPS pakken. Og så fik jeg langt om længe taget hul på den kæmpe pakke med skønne filtfigurer, som jeg fik at Marianne til min fødselsdag. En ufo, passer da lige til sådan et borddæknings LO :-)


Det sidste LO begyndte jeg på, da jeg var på ferie hos Jane. Men det manglede lige lidt pynt, og jeg synes ikke lige, at der var noget passende i min kuffert. I dag fik jeg så gjort det færdigt. Lidt blomster fra min goodiebag i Ejsing og hjælp fra en cirkelpunch, gjorde arbejdet hi hi
Jeg har brugt papir købt hos www.li-om-hjoernet.dk, et stempel (lånt af Jane - tusind tak), blomster fra Prima + og min goodiebag fra Ejsing, scrappers net og chipboardbogstaver fra Netto. Desuden har jeg brugt en masse forskellige brads.
Det var vist alt for nu :-) Når vinderen fra stafetten hos unikhobby er blevet kåret, får I også mit LO derfra at se, hvis I da ikke allerede har set det.
Tak for inspirationen Marianne :-)
Ha en rigtig god dag allesammen
Knus Ragna

lørdag den 19. juli 2008

Projekt minialbums er bare ikke lige mig :-)

I begyndelsen af året, lavede jeg en liste over, hvad jeg gerne ville nå rent scrapmæssigt i 2008. Et af punkterne var at lave 5 minialubms. Jeg har påbegyndt mange minialbums. Men opfyldelsen af dette punkt går ikke særligt godt, der bare altid går noget galt.

Da Marianne var her onsdag fandt jeg en artikel i et gammelt nummer af simple scrapbooks (marts/april 2007). Artiklens titel var "Naptime - scraptime". Og der blev blandt andet vist et minialbum, som kunne laves på 3 timer. Mit tog godt nok 10 timer at lave. Men nu har jeg jo heller ikke skæremaskine osv. :-)

Jeg ved ikke helt, hvad jeg synes om resultatet.
1: Kan ikke finde ud af, om teksten er blevet plat sentimental amerikansk
2: Rene fandt straks en række stavefejl i albummet (sad jo oppe den halve nat)
3: Synes ikke det er flot nok til at have taget 10 timer at lave

Men det positive er, at jeg fik brugt en masse papierer fra en gammel SPS månedspakke, som jeg nok ikke havde fået brugt ellers. Og nå ja, så kan jeg da i det mindste krydse 1 minialbum af på min liste.












Hvis albummet ender i skraldespanden, så har I da i det mindste set det inden :-)

Ragna Nielsen

Jubii tangen er kommet hjem

For noget tid siden satte AnneT (www.thormosescrap.blogspot.com) sin tang til salg, og den har jeg købt :-) Nu er den også kommet hjem, og jeg glæder mig til at lege med den. Må dog indrømme, at den er noget mere sej at trykke ned, end jeg havde regnet med. Faktisk er den tang allerede lidt af et problembarn, for jeg har ærligt talt ikke meget forstand på den. Som flere af jer ved, så har jeg f.eks. købt et alfabet på ebay til den, som slet ikke kan bruges i denne her type tang :-) Og da jeg skulle teste den i går aftes, så puttede jeg de der hvide plader på bagsiden af den die, som jeg ville prøve. Først en time senere fandt jeg en demonstrationsvideo på nettet, som viste, at de skulle på forsiden hi hi hi. Jo vi skal nok blive gode venner med tiden tangen og jeg. Det er jo altid godt at spille lidt kostbar...

Jeg købte også lige et par småting hos www.paperfarm.dk Jeg glæder mig f.eks. til at prøve refill til min stazon sværte.


Jeg har sendt nogle stempeltryk til Helle (www.tobiaskristain.blogspot.com), og her er, hvad posten kom retur med. En masse stempeltryk, og en række forskellige ting, som hun har standset ud med sin tang. Nu er der da i hvert fald til et par kort :-)

Tusind tak for besøget

Ragna Nielsen

Tusind tak Tanja


Jeg har modtaget denne award fra Tanja, og jeg er super glad for den. Faktisk anser jeg ikke mig selv som værende specielt kreativ. Jeg suger til mig hos alle jer andre. Derfor er det da heller ikke svært at finde 7 personer, som jeg vil give denne award videre til. Der er jo et hav af kreative scrappiger rundt omkring.
Dette er bare et udpluk af de blogs, som jeg virkeligt nyder at følge med på.
Jeg har også fået en award af Marianne (thescrapcat), men den har jeg haft en gang. Tusind tak alligevel Marianne.

tirsdag den 15. juli 2008

Min lille kortudfordring kører endnu

Jeg har jo udfordret mig selv til at bruge alle mine figurstempler mindst 1 gang, så de ikke samler støv i kassen :-) Og indtil videre går det faktisk meget godt. Jeg har fået lavet tre kort mere, og dermed brugt yderligere tre af mine stempler + lidt forskelligt fra stempelswaps (ja den stak vokser og vokser jo også :-)). Desuden er udfordringen grebet om sig på den måde, at jeg vist også ender med at have brugt alle mine tekststempler mindst 1 gang.

Papiret er igen rester fra Marolle. Desuden har jeg brugt to stempeltryk af en stol (stempelswap), 1 stempeltryk af Ejwinds hund (stempelswap) og så min egen sidende Tilda. Tekststemplet er også mit eget. Desuden har jeg brugt primatape til borden foroven og i højre side. I går så jeg en udfordring på SPS blog, hvor man skulle give sit mønsterpapir lidt ekstra pynt, og det har jeg prøvet her, ved at stemple hvide blomster på det grå baggrundspapir. Det er en sjov teknik, og jeg tror, at jeg skal deltage i SPS udfordring. Alle stempeltryk er farvelagt med akvaralblyanter.
Det her kort er jeg blevet så gald for, at jeg faktisk har overvejet at lave et magen til, i tilfælde af at dette bliver solgt :-) Jeg har igen brugt rester fra Marolle. Blomster købt hos Unikhobby, brads fra li-om-hjoernet. Doodlingerne er lavet med templates (jeg kan bare ikke tegne hi hi). Desuden har jeg brugt mit gravidtilda stempel og mit tillykke stempel.

På dette kort har jeg brugt Tilda med ballon + 2 blomster, som er gaver fra DP, når jeg har handlet der. Papiret er igen rester fra Marolle. Stemplet er igen farvelagt med akvaralblyanter.
Lige for tiden er jeg vild med tilbehør til Magnolia. Altså bænke, huse, træer, stakit osv. Jeg synes det er så sjovt at putte mere end 1 stempel på et kort. Men stolene må jeg indrømme at jeg er blevet lidt skuffet over. Når man sætter en person på dem, så kan man jo stort set ikke se stolen........ Jeg synes jeg fik effekten bedre frem ved at sætte hunden på den ene stol. Men hvordan bruger I andre stolen?
Fortsat god dag
Ragna Nielsen.