tirsdag den 26. august 2008

Vil man shoppe, må man også scrappe :-)

Jeg har endnu ikke fået vist jer alle de lækre varer, som jeg har fået købt. Men hvis man vil shoppe, så må man også scrappe, så denne gang synes jeg, at I skulle se nogle LO's

Det første lavede jeg i går aftes. Egenligt skulle jeg rydde op i galleriet på TSC, så det var klar til cyber crop. Men så faldt jeg altså lige over et skønt og meget enkelt LO, som jeg bare lige måtte lifte. LO'et er lavet af Ria4. Mit lift, kom til at se sådan ud:
Jeg har slørret drengens ansigt, da jeg ikke har spurgt min veninde, om jeg må vise ham frem på nettet. Papiret er noget fra den første vandrepakke på TSC. Paperfrills i 3 forskellige farver. Sort Pen, diverse blomster o en enkelt grøn brad. Desuden er der brugt chipboardbogstaver og tuborgklammer, begge dele købt af Gammonbaby.

Dette er lavet som en mulig løsning på en af augustmåneds ugeudfordringer på TSC. Udfordringen gik ud på, kun at bruge, floss/tråd, pen og knapper + evt. bogstaver til titlen. Der kom aldrig knapper på mit :-)

Det var vildt hyggeligt at lave dette LO. Jeg sad på banegården og syede og syede. Folk gloede. Men jeg hyggede mig total :-) Og så er det jo super let at pakke til. Måske jeg skulle lave sådan nogle LO's til næste crop....

Dette LO er lavet til en udfordring på SIF. Det er ikke noget stort kunstværk. Men jeg har prøvet kræfter med teknik "skær ud", og det er virkeligt ikke noget, som jeg har evner til :-) Det er den swille, som blomsterne sidder på, som jeg har skåret ud. Men det flosser altså altid i kanterne, når jeg skærer ud på den måde :-) Desuden har jeg skrevet tekst på fotoet. Da jeg lavede dette LO, var det første gang jeg prøvede denne teknik.

Han er forøvrigt julemanden :-)
Faktisk er der kommet flere varer ind af min dør i dag. Marianne og jeg har nemlig bestilt præmier til cyber crop. De er bestilt hos unikhobby, og jeg fik da også lige købt lidt til mig selv :-)
Fortsat god dag
Ragna Nielsen


mandag den 25. august 2008

Lige lidt indkøb.....

Det vrimler jo med fødselsdagstilbud i de danske webshops, og så er det altså svært at holde sig i skindet :-)

Her er det lidt papir fra Drampapers, der jo havde 20 procent på alle deres varer. Jeg har længe haft lyst til at prøve at scrappe på papir, som ikke havde lige kanter, og scrapisfun havde gode tilbud på sådanne papier, da de holdt fødselsdag.
Hos dreampapers fik jeg også købt lidt MM maling. Umm jeg elsker den maling, og der kommer snart mere ind af døren, for Marianne og jeg har bestilt præmier til næste cyber crop hos unikhobby, og ingen af os kunne dy os for....liiiiiiiiiiige at smide lidt ekstra maling ned i kurven :-)
Jeg har nu også langt om længe fået anskaffet mig en brun stazon sværte.


Jeg købte også et par dies og en minitote samt lidt floss hos scrapisfun, og den opmærksomme læser vil nu se, at jeg igen er ejer af en sort sværte :-)

Jeg går allerede og overvejer at sælge toten igen...... jeg havde tænkt mig at bruge den som en slagst penalhus. Men jeg synes ikke mine penne sidder langt nok nede i hullerne... jeg er bange for, at de falder ud........ nu får vi se :-)
Egenligt burde jeg jo have stoppet mine indkøb her. Men der er stadigvæk en del varer, som jeg endnu ikke har vist frem, så kig endeligt forbi senere på ugen også. Til den tid har jeg også et par LO's at vise, og måske nogle af de lækre ting, som vi lavede til kurset med AnneT i Holstebro i går :-)
Fortsat god dag
Ragna Nielsen

fredag den 22. august 2008

Kalenderræs

At scrap ikke ligefrem har første pladsen i min kalender nu, viser følgende historie tydeligt :-)
Til sidste Sabinadag lavede jeg dette LO til stafetten på Unikhobby. Meeeeeen først i går, fik jeg det fotograferet og sendt ind.... en dag for sent LOL. Benedikte ville gerne vise LO'et frem alligevel. Men jeg skrev til hende, at det var helt okay, jeg var jo kommet for sent. For mig er det vigtigste at få scrappet, så pyt med eventuelle chancer for at vinde noget. Det er jo bare en ekstra bonus... hvis man ellers kan huske dagenes dato LOL. Tusind tak til Else Slipsager for den skønne skitse.
Materialerne er Cratepapir. Mums jeg elsker den serie. Bogstaverne er fra en gammel månedspakke, og så lige lidt brun sværte + et journalig stempel og en zigwriter.


Jeg skal vist have læst diverse blogs igennem i løbet af weekenden. Jeg mener nemlig at mindes, at jeg har fået et par awards. En af dem er denne, som jeg har fået af FruMaansen. Tusind tak for den, jeg eeeeeeeeeeeeeeelsker awards.
Jeg tror de fleste har fået den, så jeg giver den ikke lige videre nu. Måske finder jeg en modtager senere :-) Må vist snart have lært det der med at lave link til folk, for jeg går glip af en del blogcandy på den konto :-)
Åh jeg glæder mig til søndag, hvor der er kursus med AnneT i Holstebro. Host, host... varer er bestilt :-)
Fortsat god fredag
Ragna Nielsen

torsdag den 21. august 2008

Lige et enkelt LO :-)

Så er jeg begyndt på arbejde igen, og der er desværre ikke meget tid til scrap. Her er et enkelt LO, som jeg lavede til sidste Sabinadag. Det andet kan jeg ikke vise her endnu, da det deltager i skitsestafet på www.unikhobby.blogspot.com
Jeg har igen brugt Mariannes cirkelpunch. Åh hvad skal der dog ske, når jeg skal levere den tilbage på søndag :-) Den har været rigtig sjov at låne, og mine sidste LO's viser tydeligt, at den er blevet brugt flittigt :-). Disse billeder er helt tilbage fra jul. Phillip tager en glidetur på en af sine nye julegaver, det er første juledag om morgenen. Egenligt ville jeg have tekst på over de to billeder. Men jeg kan ikke lige finde en journalingmåde, som jeg synes passer. Har prøvet med strimler af papir. Men synes det dækker for meget af baggrundspapiret..... tør ikke rigtigt med maling.... et stempel duer ikke, da jeg ikke har en pen, der kan skrive tydeligt nok på papiret.... Ideer modtages gerne.

Selv om jeg ikke har meget tid til scrap, så får jeg shoppet en masse. Jeg har købt nogle ting af Gammonbaby, og hos DP, da de havde fødselsdag, og hos SIF, da de havde fødselsdag :-) Så de næste dage får I lidt af mine indkøb at se. På søndag går turen til Holstebro, hvor jeg skal på kursus med AnneT som underviser. Hold da op, hvor jeg glæder mig. Og host, host... jeg må vist også lige forbi hendes shop og handle lidt hi hi. Desuden har jeg en fyldt kurv hos unikhobby. Varerne i den skal primært bruges til præmier på TSC. Meeen Marianne og jeg har også shoppet lidt hi hi

Tak for besøget
Ragna Nielsen

fredag den 8. august 2008

Målsætninger.....og hvad så?

I januar satte jeg mig forskellige scrapmål for det kommende år, og da jeg ikke har mit kamera hjemme for tiden, så tænkte jeg, at det måske var tid til at se lidt på, hvordan det går med disse målsætninger :-)

Mine mål
Benjamins album 25 LO's (Nået 18 LO's)
Phillips album 25 LO's (Nået 14 Lo's)
Bom 20 LO's (Nået 7 LO's)
Minialbums 5 (Nået 1)
Kort 20 (Nået 16)
Crop 15 (Nået 12)

Sådan set går det jo okay. Men jeg må være ærlig at sige, at resultatet havde set noget mere sørgeligt ud, hvis jeg havde lavet denne evaluering før sommerferien :-)

Jeg synes egenligt det er okay, at jeg har scrappet mere til Benjamins bog end Phillips. Jeg er jo sådan set 3 år bagud med Benjamins album. Da han var 3,5 da jeg begyndte.

Det går rigtigt skidt med mine BOM LO's. Og jeg var godt klar over, at det ville blive en udfordring. Jeg er dog blevet bedre til at tage fotos af mig selv. Og jeg håber også snart at lære, hvordan jeg scanner fotos ind, så jeg kan få scannet de få barndomsbilleder, jeg har ind. LO nummer 8 til bom er iøvrigt halvfærdigt :-)

Minialbums er bare ikke mig. Det er jeg simpelthen nødt til at erkende. Hvis I kigger tilbage her på bloggen, så er jeg begyndt på rigtigt mange. Men bortset fra 1, er de bare ikke blevet færdige. Jeg har lige nu ikke mindre end 8 halvfærdige minialbums i mit scrapskab.

Kort skal jeg nok nå op på før efterårsferien, tror jeg :-)

Crops går det også rigtigt godt med. Jeg skal snart på kursus hos Anne Thormose, og jeg har også meldt mig til 2 Sabinadage allerede. Desuden er der jo SAM om ikke så forfærdeligt mange dage.

Tak for besøget. Håber snart at få mit kamera hjem, så jeg kan vise jer alt det, som jeg har lavet. Men endnu ikke vist frem :-)

Fortsat god dag
Ragna Nielsen