tirsdag den 30. december 2008

Rigtigt godt nytår til alle mine bloglæsere og deres familier

Ja, ja lige et indlæg mere inden 2008 rinder ud - jeg må jo øve mig, så jeg kan nå næste års blogmål :-)

Mentalt er jeg ved at gøre mig klar til det, der for mig er årets værste dag - nytårsaften. Jeg er sindsygt bange for fyrværkeri. Faktisk er bange ikke et stærkt nok ord, der er tale om fuldstændig irrationel frygt. Jeg tør simpelthen ikke gå udenfor en dør, og jeg ryster værre end hunden. Faktisk er det forfærdeligt, især nu efter vi har fået børn, for jeg vil jo helst ikke overføre denne fryt til dem. Det betyder at jeg af princip ikke løfter på Phillip i morgen, kropssprog kan ganske enkelt ikke skjules, og han skal ikke sidde hos mig, imens nogen fyrer noget af udenfor.

Nå, videre til noget lidt mere muntert - jeg har jo stadigvæk et par timer til at gøre mig klar i (og i aften har der heldigvis været stille udenfor vores hus)
Ved de sidste 3 cyber crops på TSC, har jeg lavet et LO, som skulle blindscrapliftes. Det er en rigtig sjov konkurrenceform synes jeg. LO'et ovenfor skulle scrapliftes i opgave 2. jeg er faktisk blevet ret glad for dette LO, ikke mindst fordi Phillip er på billederne. Der går ofte længe imellem jeg scrapper fotos af ham. Du kan se alle de flotte efterligninger af mit lo, hvis du kigger forbi www.galleri.thescrapcat.dk. du skal helt ned i bunden og finde kategorien cybercrop, og så albummet udfordring2 - blind scraplift.

Endnu engang
Rigtigt godt nytår
Og så ikke noget med at mangle fingre eller være blinde første januar......

Ragna Nielsen

mandag den 29. december 2008

Bloggen gøres klar til 2009


Jeg har været ikke mindre end en total dårlig blogger de sidste måneder. Men nu har jeg sat mig selv det mål, at jeg vil forsøge at blogge 50 gange i det nye år - sådan ca. 1 gang om ugen. Så måske er der bedre tider i vente :-)

I går havde vi det meste fantastiske cyber crop nogensinde på TSC. Endnu engang tusind tak piger, fordi I var med til at gøre dagen så fantastisk for os. Ikke mindre end 157 bidrag blev det til, og over 19000 visninger. Næsten hele dagen igennem var der logget omkring 25 brugere på. Det var så fantastisk. Så hvis jeg er lidt fraværende, så er det fordi jeg svæver rundt på en lyserød sky ovre på www.forum.thescrapcat.dk

Æsken ovenfor har jeg lavet som inspiration til opgave 3, som gik ud på at lave en at AnneT's lækre toffefeeæsker. Mon ikke I allesammen kender dem efterhånden? Ellers tjek her http://2.bp.blogspot.com/_kESV8VkoeUU/SVDE5tbF8GI/AAAAAAAADUo/GLMI487XYM8/s1600-h/tof-1.jpg

Nu er jeg jo ikke ligefrem den, der bruger tid på alt muligt gejl på min blog. Men jeg vil nu alligevel lifte Betina/Hotcat lidt........... hvis man ikke må det i blogverdenen, så undskylder jeg mig med "scrapskadet" :-) Betina har nemlig i siden af sin blog haft optælling af sine mål for 2008. Jeg har så meget jeg gerne vil nå i 2009, at jeg har besluttet at opdele mine mål månedsvis, og så gøre op hver måned, hvordan det gik (så er der også noget at blogge om :-)).
Mit første mål er at bruge mine mange magnolia stempler så meget som muligt (ja, ja ved godt I er nogen der har flere.....:-))
Og ligesom børn og dyr fungerer jeg bedst, hvis der er en lille godbid i enden, så hvis det lykkedes for mig, så må jeg købe Tilda læser hos www.unikhobby.dk. Ihhh det stempel har jeg savlet over længe: http://www.unikhobby.dk/product_info.php?cPath=16_404&products_id=4753
Og ovenforstående æsker er altså en god måde at få brugt masser af stempler på :-)

Tusind tak for besøget
Ragna Nielsen
Posted by Picasa