tirsdag den 31. august 2010

Tak for inspirationen AnneT

Den anden dag var jeg forbi AnneT's blog, og der så jeg nogle utroligt søde kort med blomster og tillykkestempel og en skøn baggrund. De kort fik mig til at scrappe en lille serie på 5 meget ens kort. Det er disse kort I ser i dette indlæg. Sådan gik det med august måneds scrapmål

1: Være roommate med en ny scrapper (det blev til 11 hos Marianne :-))
2: Scrappe 5 LO’s
3: Bruge 10 blomster
4: Få juli måneds kortproduktion pakket og sat i en kurv
5: Få juli måneds LO’ produktion sat i mapper
6: Bruge 1 knap (det er altså totalt umuligt for mig)
7: Scrappe efter en skitse
8: Bruge en borderpunch
9: Bruge et produkt fra stamping up
10: Bruge et Magnoliastempel på et LO
11: Scrappe et LO med mere end 1 foto
12: Fremkalde billeder fra ferien
13: Bruge Maya Road mist (…..Marianne…..låne taaaaaaaaaak)
14: Lave 10 blogindlæg
15: Scraplifte et gammelt LO
16: Lav 1 blindscraplift udfordring på min blog
17: Scrappe på en hverdagsaften (hvor jeg skal i skole dagen efter)
18: Scrappe skema til 5.a. (Tak for hjælpen AnneT)
19: Sende kortkassen med Rene på arbejde – kun med nye kort
20: Sortere i mine scraprester – det er vist tid til at smide ud (av, av, av, av)
21: Rydde op i gamle billeder fra min barndom og finde en opbevaring til dem.
22: Scrappe et LO om at Phillip er blefri nu (dog ikke om natten)
23: Tage fotos på Odenseturen (Jeg glemmer altid at fotografere på udflugter)
24: Bruge et stempel farvelagt i juli måned
25: Bruge noget pynt op……(den er svær)
26: Tilføje nye blogs på min bloglines
27: Scrappe med Helle, Vibeke og Marianne
28: Få andre til at fotografere mig – med vores kamera
29: Scrappe 1 BOM LO
30: Shoppe i USA

Det resultat er jeg selv okay tilfreds med.

I september er jeg meget alene hjemme med drengene, da Rene skal rejse en del. Men jeg vil prøve at finde til til scrap. Trænger især til snart at scrappe sammen med andre igen. Kig forbi i morgen, hvis du vil se mine mål for september måned.

Tak for besøget
Ragna Iversen

fredag den 27. august 2010

De sidste LO's fra scrapferien hos Marianne

Nogen gange synes jeg det er sjovt at lave noget helt uden mønsterpapir, og her er der et eksempel på, hvad det kan blive til. Jeg mangler lige 2 i'er men skal lige have fundet nogen, som man kan se på det røde karton. Synes chipboardpynten kommer godt til sin ret, når der ikke er for meget mønsterpapir. Og så skulle der laves et LO med Danmark i titlen. Det var en af udfordringerne fra TSC spillet. Synes selv det er blevet okay, selv om det var lidt svært med de meget farvestrålende papirer. Papirerne stammer fra det sidste TSC kit. Hmmm mon Marianne snart laver et nyt?????
Vi skal til fætter/kusinefest i weekenden, men ellers skal den bruges på at få lavet nogle af de sidste ting på min scrapliste for august. Med dette indlæg kom jeg op på 10 indlæg her på bloggen, og dermed er et mål mere nået. Husk at kigge i sidste indlæg, hvis du har lyst til at deltage i en blind scraplift.
Ragna Iversen

onsdag den 25. august 2010

Blind scraplift udfordring

Reglerne er simple

Hvad går det ud på:
Jeg beskriver et LO, som du endnu ikke har set. Det er så din opgave at lave et LO, der ligner det. Hvis du ikke har de brugte materialer, så skift dem ud med noget, der ligner f.eks. en brad i stedet for et stykke bling, eller en chipboardfigur i stedet for en sticker. Husk at LO'et skal i din egen mappe, så lav noget du synes er pænt, også selv om du ikke helt følger mine retningslinier.

Deltagere:
Alle som har lyst

Hvordan deltager man:
Man smider en kommentar i dette indlæg, hvor man linker til sit eget LO

Deadline
Jeg viser tidligst mit LO her på bloggen den 24. september.

Præmie
Ingen, men hvis du har lyst, så lav en blindscraplift på din blog.

Det skal du bruge:

  • 1 stykke baggrundskarton
  • 1 billede i størrelse 13x18cm
  • 1 fotomatte af mønsterpapir
  • 2 stykker mønsterpapir 3x15,5cm og 3x14,5cm
  • 1 stykke mønstepapir 0,5x30,5cm
  • et stykke mønsterpapir på ca. 8x8cm
  • 1 pil
  • 5 runde stickers
  • 1 aflang sticker
  • 1 bordersticker
  • 1 figursticker
  • Glimmermist
  • sværte
  • Zigwriter eller andet skriveredskab

Der sprayes løst med glimmermist på baggrundskartonen.

Billedet er monteret på fotomatten.

Billedet er placeret ca. 5 cm fra øverste kant og venstre kant.

De to lange stykker mønsterpapir er punchet med en borderpunch. De er placeret så de overlapper hinanden under billedet og lidt ind over billedet.

Den tynde papirstrimmel er placeret nederst på LO'et. ovenpå den er der i venstre side placeret en halv cirkel.

De runde stickers er placeret så de lapper ind over billedet og den ene punchede strimmel.

Den aflange strimmel er i billedets venstre side. Figurstickeren er på den halve cirkel, og borderstickeren er forneden på LO'ets højre side.

Pilen er ind under billedet yderst til højre og peger ud mod en del af LO'ets titel.

Journaling er placeret til højre for billedet.

Titlen er lang (min består af 18 stickers). Den er placeret i LO'ets højre side. Der er 4 linier i min titel. Titlen begynder udfor journalingen og slutter lige over borderstickeren

Der er sværte på flere af mønsterpapirerne

Jeg glæder mig til at se dit bud

Ragna Iversen

tirsdag den 24. august 2010

Et par LO's mere fra scrapferien hos Marianne

I går aftes gik jeg i gang med at bruge noget af alt mit nye guf, og jeg fik faktisk lavet næsten 2 LO's. Jeg viser dem dog ikke i dag. Det ene skal bruges til et blind scraplift her på min blog en af de nærmeste dage - hvis altså I har lyst til at lege med. De LO's jeg viser i dag, er altså også fra scrapferien hos Marianne. Det her handler om den dag, da drengene satte kartofler. Jeg elsker looket med tekststrimler på mine LO's......men pu ha det tager lang tid at sværte dem og sætte dem på.

Det næste LOer til min BOM. Jeg forsøger virkeligt at scrappe hverdagens små ting i min BOM, og når nu Phillip havde taget dette billede af mig, så var det jo oplagt at scrappe min lykke over nyvasket og lufttøret sengetøj.

Jeg håber I kigger med senere på ugen, når jeg præsenterer min blind scraplift udfordring.
Ragna Iversen

søndag den 22. august 2010

25 hele ark

Så lille var min papirbeholdning blevet. Da Helle og Vibeke var her for et par måneder siden, kommenterede Helle godt nok, at jeg ikke havde ret meget papir, men før da, var det ikke noget, jeg sådan havde tænkt over. Siden da er der blevet scrappet rigtigt mange LO's, og da jeg besøgte Marianne i begyndelsen af måneden, kunne jeg godt se, at det var på tide at få fat i noget nyt. For en god ordens skyld, må jeg hellere sige, at hertil kommer en restekasse og julepapir i massevis :-) Selv Rene kunne se problemet, da jeg nævnte det for ham, og fremførte beviset i form af en næsten tom papirbeholder :-) Så jeg fik lov at shoppe nyt. I alt har jeg købt 50 ark nyt papir + diverse stickers ark og chipboards.

Jeg ved godt, at det ikke er det nyeste papir alt sammen, men det er valgt, så det passer til sommerens billeder.

Disse papirer tilhører ikke nogen bestemt serie, de er bare lækre :-) Og det der stickersark er for skønt til sommerfotos.


De her papirer ved jeg faktisk ikke, hvorfor jeg har købt. De lugter forfærdeligt, og kan umuligt være syrefrie. På regningen kan jeg se, at de tilmed har været temmeligt dyre i forhold til de andre papirer. De klistrer bagpå - altså de er selvklæbende :-)

Og nu er det slut med altid at tigge mist hos Marianne. Nu har jeg selv hele 3 farver Maya Road mist - mums.

Denne serie fra Echo Park har jeg bare ønsket mig så længe. For første gang i min scraptid, har jeg bestilt en hel serie. Glæder mig helt vildt til at tage hul på den.

Lidt diverse. Især Glossy accent har jeg glædet mig til at få fingrene i, har aldrig ejet sådan en før. De skønne små roser, glæder jeg mig også til at bruge både på kort og bryllups LO's

Og så lige lidt alfabeter :-) Her måtte jeg virkeligt holde mig tilbage - nøj, der var mange lækre. Jeg har også været forbi multiscrap i ferien, men de indkøb må du se en anden dag.
Ragna Iversen

torsdag den 12. august 2010

Flere LO's fra scrapferien hos Marianne

Alle LO's er lavet efter udfordringer med TSC spillet.

Nogle gange er det bare de mest oplagte ting, jeg ikke forstår :-) Jeg har beundret alle de runde buer, som folk rundt omkring laver på deres LO's, men det var slet ikke gået op for mig, HVORDAN de lavede dem. Da det først gik op for mig, hvor lette de var at lave med en rund punch, så gik jeg amok med at lave dem......

Billedet er fra en grillaften hos min far i juni måned.
Det næste LO var super hurtigt at lave, men jeg er blevet så vild med de doodlede cirkler, at Benjamin nok snart får et LO efter samme opskrift. Jeg synes det ser råt/drenget og enkelt ud.



Det sidste LO er helt anderledes end "min stil". Men skitsen var sådan og desuden skulle man bruge 25 brads´, chipboard figur og mist. Hvis man nu lige lavede en af de der cirkler fra det øverste LO sååååååå.....

Benjamin har haft første skoledag i dag. Vi var kun lige kommet hjem før han spurgte: "Hvornår skal vi så lave lektier?" Bagefter sad han i næsten en time over den trafik bog de havde fået med hjem. Den skal være færdig inden den 1. september.......tror ikke den holder weekenden over....
Har har ellers overhovedet ikke glædet sig til at komme i skole. Han har heller ikke været bange for det. Det har mere været sådan lidt......"det skal man jo, og så er der da ikke nogen grund til at gå videre op i det"
Jeg glæder mig til at cykle i skole sammen med ham i morgen tidlig.
Ragna Iversen
P.s. der er ingen fotos af sønnen, da han er på fisketur med sin far, og de har taget kameraet med.

tirsdag den 10. august 2010

Sjove scrapfotos til min BOM

Som flere af jer allerede ved, så tog mine forældre ingen billeder i min barndom, og det er derfor meget begrænset, hvad jeg har af barndomsfotos. Men i løbet af ferien fik jeg taget nogle gode fotos til min BOM. Nogle gange må man bare tænke ud af boksen. Livet handler om opevelser ikke om udseende hi hi

De her køkkener fandt jeg på Egeskov museum for legetøj. Det orange barbie køkken havde jeg arvet fra min mor, og jeg var rigtig glad for det. Mange af mine veninder synes også mit var mere sejt end deres, for deres kunne i plastic kunne jo ikke åbnes :-) Hmmm måske man skulle gå på loftet og finde kassen med Barbie frem og tage nogle billeder...... Hvad kan sådan et foto så bruges til?

- fortælle om min mors legetøj i forhold til mit
- Fortælle om at arve ting
- Fortælle om alle de lege jeg havde med veninderne med barbie

.....engang i 80'erne var vi vilde med at optage på båndoptageren ud i rummet. Vi optog tit, når vi legede, og jeg kan tydeligt huske engang, hvor Lise og jeg legede, og da vi så spillede det igen bagefter, så var vi midt i en virkelige virkelighedstro samtale med Barbiedukkerne....I ved, når man laver stemmerne om og det hele. Midt inde i samtalen udbryder jeg: "Hvor er mit hoved".... finder åbenbart hovedet og fortsætter uden at skifte stemme med legen :-)

I kan godt huske de der Barbier ik? Hvordan hovedet skulle af og på, når man skiftede tøj på dem :-)

Denne her fandt jeg på en af de mange legepladser ved Egeskov slot. Mine drenge elsker at lege i byens anlæg - akkurat som jeg gjorde som barn. Nu er legeredskaberne skiftet ud, men da jeg var barn, dengang var der præcis sådan en her - endda i samme farver. Hvad kan sådan et foto bruges til?
- Fortælle om datidens redskaber - hvor man godt måtte slå sig og få fingre i klemme :-)
- Fortælle om ture med børnehaven, hvor man fik ondt i numsen af at sidde i midtet
- Fortælle om store teenagepiger, der talte der om aftenen....selv om de var for store til legepladser :-)
Dette er fra Jernbanemuseet. Præcis sådan husker jeg en togkupe fra min barndom. Og skiltet sagde også 79-92 da jeg tjekkede, så det er jo meget dækkende. Jeg er født i 79 og konfirmeret i 93 :-) Hvad kan sådan et billede bruges til?
- Fortælle om turene alene til KBH hver sommer for at besøge tante Kirsten
- Fortælle om lugten af røg
- Fortælle om den gamle søde dame, der næsten lokkede mig med om bord på færgen
- Fortælle om den lille tyske dreng, der ikke måtte lege med mig, fordi jeg hostede
- Fortælle om dengang Henrik Sloth og jeg kørte i tog sammen i sommerferien og drak sodavand.
- Fortælle om turene med bedstemor i tog, hvor vi altid skulle spise
- Fortælle om det der tegneseriblad med den stærke bamse
Det var ikke lige den slags feriefotos jeg havde regnet med at få i kameraet. Men jeg er så super glad for netop disse tre fotos.
Skal til møde på skolen - ungerne kommer lige om lidt (læs torsdag) - jeg glæder mig
Ragna Iversen

fredag den 6. august 2010

Medina, parkering og skønne udflugter

Vi er netop kommet hjem fra en herlig ferie i Odense (måske får I lidt fotos i morgen :-)). Programmet var faktisk ret stramt hjemmefra med klokkeslæt og det hele, men så kørte vi forbi en fabrik, der var formet som et slot. ...........Drengene kunne slet ikke stoppe med at snakke om det slot, og Phillip på 3 ville gerne vide: "Hvornår skal vi ind på et slottet mor?". Rene og jeg kiggede på hinanden, og så gik ALT planlægning i vasken :-) Vi fik set en masse, men bare ikke ret meget af det, vi oprindeligt havde planlagt :-)


Den manglende planlægning var tæt på at betyde, at AnneT havde fået gæster til aftenskaffe........ der var koncert med Medina tæt ved vores hotel, og ALT parkering var bare optaget. Folk havde parkeret ulovligt selv på busholdepladser osv. osv. Oplysningen blev forsøgt, Marianne googlede løs hjemme i jylland osv. osv.......men nej, Anne var som sunket i jorden, og med mindre Jan var flyttet sammen med en Hr. Michael Thormose, så var han også væk :-) :-) :-) For en god ordens skyld må jeg hellere sige, at Anne faktisk havde budt på aftensmad, men at vi havde takket nej hjemmefra pga. det tramme program. Bare så I ikke bliver helt angste for at oplyse jeres efternavn til mig i tilfælde af, at jeg pludselig kommer uanmeldt en almindelig torsdag aften :-)

Efter halvanden time og et par opringninger til andre hotteller for at anmode om at leje en parkeringsplads hos dem, så fani dt vi dog en p-plads - og jeg vil tro følelsen var som at vinde i Lotto :-) Vreden på Medina fortog sig også, da vi kunne falde trætte i søvn til lyden af hendes musik. Og jo, drengene fik set et slot og det nye program gik også forbi et scrapbutik :-) Jeg må vist lige fortælle lidt mere om den tur i morgen.
Tak for en skøn ferie drenge
Ragna Iversen

onsdag den 4. august 2010

Scrapferie, sjove sammenfald og en enkelt knap

Jeg har været på scrapferie hos Marianne sammen méd Maria, og det var bare totalt hyggeligt. Produktive var vi også, personligt nåede jeg hele 11 LO's fra mandag formiddag til tirsdag eftermiddag. Det er helt vildt, så meget har jeg aldrig nået før. Det skyldes nok, at jeg havde taget TSC spillet med - det var så sjovt med de udfordringer.

Jeg brugte meget gamle materialer (da jeg var løbet tør for nyt.....bare rolig, der er shoppet :-)), og et af de gamle stykker var dette med fuglen. Da jeg kom hjem og tog på blogrundfart opdagede jeg, at Tobiaskristian også havde brugt det papir samme dag, og der er faktisk flere ligheder ved vores LO¨s - sjovt, synes jeg. Fjernsynet er klippet ud fra et andet billede og klistret på i højre hjørne af fotoet, men det er præcis det der, han ser i TV på billedet.

Det første LO jeg lavede hos Marianne var det her. Nu har jeg de sidste to måneder haft mål om knapper på min liste uden at nå dem, så her i august ville jeg nå mit knapmål - og det er så klaret endda mere end det :-)
I får flere LO's at se i den nærmeste fremtid
Ragna Iversen

søndag den 1. august 2010

August måneds scrapmål

Jeg har fået brugt en masse ting de sidste måneder, fordi jeg har lavet de der "talmål", hvor jeg skulle bruge et bestemt antal af hver ting Det har været sjovt, men i august laver jeg lidt lettere mål, da jeg ved, at det tager på energien at starte op på et nyt skoleår med nye bøger og nye elever. Gad vide, hvornår jeg lærer, at man ikke absolut behøver at melde sig til at teste alle mulige "nye" materialer for diverse forlag???

1: Være roommate med en ny scrapper (det blev til 11 hos Marianne :-))
2: Scrappe 5 LO’s
3: Bruge 10 blomster (5 brugt)
4: Få juli måneds kortproduktion pakket og sat i en kurv
5: Få juli måneds LO’ produktion sat i mapper
6: Bruge 1 knap (det er altså totalt umuligt for mig)
7: Scrappe efter en skitse
8: Bruge en borderpunch
9: Bruge et produkt fra stamping up

10: Bruge et Magnoliastempel på et LO
11: Scrappe et LO med mere end 1 foto
12: Fremkalde billeder fra ferien
13: Bruge Maya Road mist (…..Marianne…..låne taaaaaaaaaak)
14: Lave 10 blogindlæg
15: Scraplifte et gammelt LO
16: Lav 1 blindscraplift udfordring på min blog
17: Scrappe på en hverdagsaften (hvor jeg skal i skole dagen efter)

18: Scrappe skema til 5.a. (Tak for hjælpen AnneT)
19: Sende kortkassen med Rene på arbejde – kun med nye kort
20: Sortere i mine scraprester – det er vist tid til at smide ud (av, av, av, av)
21: Rydde op i gamle billeder fra min barndom og finde en opbevaring til dem.
22: Scrappe et LO om at Phillip er blefri nu (dog ikke om natten)
23: Tage fotos på Odenseturen (Jeg glemmer altid at fotografere på udflugter)
24: Bruge et stempel farvelagt i juli måned
25: Bruge noget pynt op……(den er svær)
26: Tilføje nye blogs på min bloglines
27: Scrappe med Helle, Vibeke og Marianne
28: Få andre til at fotografere mig – med vores kamera
29: Scrappe 1 BOM LO
30: Shoppe i USA

Så fik I også lige et par kort mere. Jeg vil tage ned og træne - vi ses piger
Ragna Iversen

Sådan gik det med juli's scrapmål

Tjaa altså det der med at opdatere blog i går aftes........hmm der kom nogle drinks og godt selskab i vejen :-) Men jeg nåede da at færdiggøre lidt kort, som jeg begyndte på i forgårs. I får 2 af dem nu, og må vente med de to sidste.

1: Scrappe sammen med andre minimum 1 gang
2: Bruge 2 Magnoliastempler
3: Deltage i 3 udfordringer 4: Scrappe
4 13.18 fotos
5: Bruge 5 udskårne ting fra mønsterpapir
6: Bruge 6 journaling items (4 brugt)
7: Bruge 7 stjerner
8: Bruge 8 forskellige alfabeter
9: Bruge 9 forskellige punches
10: Bruge 10 forskellige MM maling (4 brugt (honey dew, spotlight, lyserød og navygrøn)
11: Bruge 11 knapper
12: Scrappe 12 kort
13: Tage hul på 13 stykker ubrugt mønsterpapir
14: Bringe 14 blogindlæg
15: Scrappe 15 LO's (10 scrappet)
16: Bruge 16 stykker chipboard
17: Bruge 17 chipboards købt af Gitte
18: Skrive blogkommentarer på 18 forskellige blogs
19: Slibe 19 kanter
20: Bruge epic 6 20 gange
21: Bruge 21 skitser (3 brugt)
22: Titel med minimum 22 bogstaver
23: Bruge 23 fotos (10 brugt)
24: Bruge 24 cirkler (21 brugt)
25: Bruge 25 stykker diverse pynt
26: Bruge 26 brads
27: Bruge 27 stykker bling
28: Bruge 28 stykker forskelligt papir
29: Bruge 29 blomster
30: Scrappe i 30 timer


Når man tænker på, hvor lidt af min fritid arbejdet har taget, så burde jeg nok have nået mere, men det har været en skøn måned fyldt med alt muligt andet også, så jeg er godt tilfreds med 20 ud af 30. Og jeg har brugt rester, rester og rester, og det er bare så skønt.
Fortsat god dag
Ragna Iversen