søndag den 4. oktober 2015

Kreavit støtter op om de danske hospitalsklovne

Jeg føler mig dejligt aktiv i den dansk scrapverden for tiden. I sidste weekend deltog jeg i et skønt event på Djursland, og i går var jeg til hygge kreadag hos et par veninder. Scrapklubben i Holstebro bliver også besøgt flittigt, og så er der jo min lille fugl Kreavit.

Lige nu er der flere events i gang på www.kreavit.dk, og et af dem er stedets første støtteevent. Det kører fra nu og indtil december måned. Du kan se beskrivelserne af de enkelte udfordringer og finde oplysninger om, hvordan du deltager, ved at kigge ind på siden. Er du ikke allerede meldt ind, så skynd dig at få det gjort :-) Vi hygger :-)

Men her er lidt af de kort, som jeg indtil nu har lavet til Klovnene:


Jeg har lavet flere af hver slags, så der skal nok ende med at komme en god stak kort videre til klovnene.
 Som alle andre, så inspireres jeg ofte af pinterest, og det er tilfældet med kortet ovenfor. Et sødt legende kort, som var super hurtigt at producere. Og det skal det jo være, når det er til velgørenhed og der skal laves mange :-)
Kig forbi og deltag selv. Husk, at for hver udfordring du løser, får du et antal points, som du så senere kan bruge i vores pointbazar. Hvem ved, måske havner der så lækre scrapsager hjemme hos dig som tak.

Scrap løs piger
Ragna